Stydjing (Støing), f. Støttelse, det at man støtter noget.
Stydnad (Stønna), m. Understøttelse, Hjælp, Bistand; ogsaa Bestyrkelse. Hedder ellers Stydning; sjeldnere Studning. G. N. stuðningr, m.
Stygg, m. Modbydelighed, Afsky. Han fekk Stygg te dæ: han fik Afsky derfor, det blev ham ækkelt. B. Stift, Gbr.
stygg, adj. 1) sky, ræd, som har Frygt eller Modbydelighed for noget. Bruges kun sammensat, som: folkestygg, mannstygg. (Jf. tverstygg). B. Stift. I Tr. Stift styggjen. Jf. skygg. — 2) modbydelig, ubehagelig; f. Ex. om Smag og Lugt. Mere alm. Ogsaa barsk, ublid; især om Veiret; undertiden ogsaa: slem, haard, grusom. G. N. styggr, barsk. — 3) styg, hæslig, grim af Udseende. Alm. og meget brugl. Paa nogle faa Steder hedder det stugg). Betegner ogsaa: slem, med Hensyn til en vis Feil eller Last (ligesom fæl); f. Ex. Han æ so stygg te drikke (meget tilbøielig til Drik). Ogsaa: usømmelig, uanstendig. Hertil Styggefær, f. usømmelig Adfærd. Styggesnakk, n. smudsig, uanstændig Snak. Styggeting, n. en modbydelig Ting, et ulideligt Dyr eller Menneske. B. Stift. Stygge-ver, n. Uveir. (Berg. Stift). Stygge-Mann’en: Fanden. (N. Berg.).
styggja, v. a. (gje, gde), afskrække, indgyde Frygt eller Modbydelighed. Hard.
styggjast, v. n. (Imp. stygdest), undflye, rømme bort, afskye, holde sig fra noget af Modbydelighed. B. Stift. Dei ha stygst vek: de have faaet Afsky for Stedet og holde sig borte derfra.
Styggje, n. noget stygt, hæsligt; en Vederstyggelighed. Hedder ogsaa Styggjelse (N. Berg.), og mest alm. Styggheit, f.
styggjen, adj. sky, bange. (I Sammensætning). Tr. Stift. — Jf. stygg.
Styggjing, m. En som er styg, slem eller ulidelig. I Spøg ogsaa Styggjen og Stygga.
styggleg, adj. hæslig. Jf. steggleg.
styggvoren, adj. slem, ubehagelig. Gbr. og fl.
stygt, adv. hæsligt, ubehageligt; ogsaa fælt, frygteligt.
Stykbonn, pl. n. Stifbørn. Forekommer i meget forskjellig Form; saaledes: Skjukbon (for Stjukborn) el. Sjukbon (i Tell.), Stykbodn (Søndre Berg. og mest alm. vestenfjelds), Stikbonn (Sdm.), Stugbonn (Helgeland), Stygbon (Hallingd. Guldbr.), Støbon (Østerd.), Stybonn (Ørk.), Stibonn (Namdalen). — Saaledes ogsaa Stykdotter, f. Stifdatter. Styksꜳn (Stjukson), m. Stifsøn. — Ordets første Deel har ogsaa i det gamle Sprog forskjellige Former; i Lovene og Diplomerne findes saaledes: stjúp, stýp, stjúf, stýf, stjúk og stjúg. Af disse Former ansees stjúp som den ældste, i Lighed med Angels. steop, og Gam. Tydsk stiuf.
Stykforeldre, pl. n. Stifforældre. Saaledes ogsaa Stykfar, m. og Stykmor, f. — Samme Afvigelser som ved Stykbonn.
Stykkje, n. Stykke, Stump (jf. Mole), ogsaa Deel, Afsnit, Post; Nummer, Exemplar. Ogsaa et Slags smaa Kanoner. — Skjelingjen ꜳ Stykkje: en Skilling for Stykket. Pꜳ Stykkjetal: efter Tælling, enkeltviis. I Stykkjevis: stykkeviis. Nꜳr dæ kjem te Stykkjes: naar det kommer til Stykket, til Prøve.
stykkjom-til, paa enkelte Stykker, af og til, afvexlende. Hall.
Stykmorblom, m. Stifmodersblomst (Viola tricolor). Tildeels i B. Stift. I Ørk. hedder det: Stymorgull, n.
Styl (yy), m. Stjert, Hale paa Fugle. Indr. (G. N. stjölr). Ellers Vele, Stert, Stuv.
Styl (aab. y), m. Stilk, den nederste Ende af et Straa; Rodenden paa Kornbaand. N. Berg. Nhl. Rbg.
Stylk, m. (Fl. Stylkje, r), Stilk. I Tr. Stift forekommer ogsaa Stelk og Stalk. I Tell. findes Stik (aab. i), dog sjelden. G. N. stilkr.
Stylkjesott, f. Fuglenes Sygelighed paa den Tid da de fælde Fjædrene. N. Berg.
Stymorgull, s. Stykmorblom.
Styn (aab. y), m. Støn, Pust.
Styng, m. 1. (Fl. Styngje, r), 1) et Stik, det at der bliver stukket. 2) Sting, Hold, stikkende Smerter i Legemet. 3) Stik, Hul eller Punkt som fremkommer ved Stikning; f. Ex. i en Søm. Hertil: styngjemillom, adv. imellem Stikkene i en Søm.
Styng, m. 2. et stort Insekt med fire Vinger; Ørestikker (Libellula). Navnet findes oftest sammensat med et andet Ord, og hedder saaledes Øyrnastyng (Sogn og fl.), Augestyng (Valders), Bustyng (Mandal), Ormestyng (Sdm.). I Sdm. hedder det oftere: Stingar.
styngse, adv. pludseligt, hastigt. Hard.
stynja (aab. y), v. n. (styn’; stunde), stønne, puste stærkt af Mathed eller Be-
