klemmelse. G. N. stynja. Heraf Stynjing, f. Stønnen.
Styr, n. 1) Styrelse, Bestyring. 2) Orden, Skik; ogsaa Ave, Tugt, Respekt. 3) Sysler, Forretninger; især om de daglige Arbeider i Huset. — halde Styr pꜳ: holde i Ave, holde til Orden.
Styr, m. Støi, Larm, Tummel, lystigt Liv. Nordenfjelds.
styr (aab. y), adj. stiv, ikke smidig; om Lemmer og ligeledes om Dyr og Mennesker. Hedder ogsaa stir, med aab. i (Nhl.), ster, og maaskee stel (Ørk. Fosen), stør og støl, med tykt l (Ag. Stift), skjur og sjur (Hard. Rbg. Mandal). Egentlig stird, med Overgang: styrd og stjurd. G. N. stirðr, styrðr. Sv. stel.
Styra (aab. y), f. Stivhed, Lamhed i Fødderne; en Sygdom hos Køerne. Sogn. I Nhl. kaldet Stor. Jf. Krykle. (Egentl. Styrda).
styra, v. a. og n. (e—te; el. e—de), 1) styre, f. Ex. en Baad; holde i en vis Retning. G. N. stýra. Ogsaa v. n. stævne, tage en vis Retning. — 2) avise, anbefale En til et Sted; ogsaa sende, skikke. Han styrde meg hit. Meget brugl. i Rbg. og Tell. ellers ogsaa i Gbr. (Nordenfjelds bruges støre og stære i lignende Mening). — 3) styre, holde i Orden; ogsaa afholde, dæmpe. styre seg: afholde sig, styre sin Lyst. — 4) bestyre, forestaae, raade over; ogsaa herske, regjere. Heraf Styr og Styring. — 5) v. n. støie, larme, tumle, leve lystigt. Meget brugl. nordenfjelds.
styrande, adj. som man kan styre.
Styrar, m. Bestyrer. — Nordenfjelds ogsaa en urolig, støiende Person.
Styre, n. Styre, Ror paa Baade og Fartøier. (G. N. stýri). sigle Bꜳten ta Styra: tabe Kjølvandet, komme op paa en Bølge saaledes at Roret gaaer over Vandet. N. Berg.
Styremann, m. Styremand; ogsaa Formand for Besætningen paa en Fiskerbaad.
Styremꜳte, m. Bestyrelse, Maade at styre paa; Huusholdningsmaade.
styren, adj. støiende, urolig. Tr. Stift.
Styrevol (aab. o), m. Rorstang, Skaft til at vende Roret med. B. Stift.
Styring, f. Styrelse, Bestyring.
Styrja (aab. y), f. Stør (en Fisk). Ogsaa Hꜳstyrja, om den egentlige Stør (Accipenser Sturio). Derimod: Makrelstyrja, om Thunfisken (Thynnus vulgaris).
Styrjevode (aab. o), f. Størernes Pladsken i Vandfladen; ogsaa om en stor Larm og Tummel. Sdm.
styrkja, v. a. (kje, kte), styrke, gjøre stærk; ogsaa bestyrke, bekræfte. G. N. styrkja. (Af sterk). Imperf. udtales sædvanlig: styrte, og Particip styrt (styrr’te), for styrkt.
styrkjast, v. n. (Imp. styrktest), styrkes, blive stærkere.
Styrkje, n. 1) Styrke, Kraft, Hold, Varighed. 2) Bestyrkelse.
Styrkjing, f. Styrkelse; Forstærkning. Hedder oftere Styrkjelse, n.
styrlaus (yy), adj. 1) overladt til sig selv, uden Styrelse. 2) ustyrlig, vild, ubændig. Heraf Styrløysa, f. Mangel paa Bestyrelse; ogsaa Ustyrlighed.
styrme, v. n. (e—de), storme, stimle sammen, strømme til. Forekommer i Rbg. Ellers storma.
styrna (aab. y), v. n. (a—a), stivne, tabe sin Smidighed. B. Stift. Hedder ellers: stirna (Nhl.), skjurna, sjurne (Kr. Stift), sterne (Tr.), stølne (Ag.). G. N. stirðna. Sv. stelna.
Styrna(d), m. Bestyrelse; ogsaa Huusholdning. Nhl. og fl. (Jf. Stjodn).
styrvoren (aab. y og o), adj. stiv, tung, ubehændig. I Sdm. hedder det ogsaa styrven.
stytt, kort; see stutt.
stytta (aab. y), v. a. (e—e), forkorte, gjøre kortere (af stutt); ogsaa binde Klæderne op. (G. N. stytta). Hertil Stytteband, n. et Baand eller Bælte, hvormed Klæderne kiltes op. Tell. og fl.
Stytting, m. en kort Slæde at kjøre Tømmer paa. Tr. Stift. Ellers kaldet Drog, Drætte og Vage.
Styva, f. en halvoxen eller næsten voxen Pige. Ogsaa Styvingsgjenta.
Styva, v. a. (e—de), stævne Træer, afhugge, kappe. S. Berg. og fl. (Af Stuv). G. N. stýfa. Jf. kolla. Heraf styvd: kappet, afhugget øverst paa Stammen.
Styvel (aab. y), m. og n. Støvle. I Nhl. hedder det Stivel (aab. i). — Styvelsbending, m. Støvleskaft.
styveleg, adj. eenfoldig, taabelig. Tell.
styven, adj. dum, eenfoldig; ogsaa udannet, uøvet. Tell.
Styving, m. 1) en eenfoldig, eller egentlig: udannet, uerfaren Person. Tell. — 2) en halvvoxen Dreng. Sogn (hvor man ogsaa siger Styva, om Piger). — 3) en Helleflynder af middelmaadig Størrelse, en ufuldvoxen Fisk. Sdm.
stæ (for stænd), ɔ: staaer; s. standa.
Stæk, m. Stank, ond Lugt. Tell. (Isl. stækja).
