etc.). Kan betragtes som en Afændring af det foranførte Su. (Sv. sugga). Jf. Purka.
Suging, f. Sugning. Jf. Sog.
Sugl, f. Suul; see Suvl.
Sukk, m. 1) et Suk. 2) Stød, Rystelse.
sukka, v. n. og a. (a—a), 1) sukke. Jf. andvarpa. 2) støde eller ryste et Kar (jf. sikka); ogsaa skvulpe, om Vædsker i Kar. Nhl.
Sukker (Suk’r), n. Sukker.
Sukl, n. tynd og klumpet Vædske; især om Mælk som afsætter megen Valle. N. Berg. Helg. og fl. I Valders: Sukk, n.
Sul, n. Suul, Mælk til Grød; s. Suvl.
Sula, f. 1) en Kløft (paa Træer eller paa enkelte Redskaber). Helg. — 2) et Redskab af Træ til at opvinde eller ophaspe Fiskesnører paa, dannet som en Kløft eller Gaffel. B. og Tr. Stift. — 3) Vinkelen imellem Fødderne paa et Menneske (det samme som Klov og Skrev). Helg. Namd. — See ellers Havsula.
sula, v. n. (a—a), tage lange Skridt, sætte Fødderne langt ud fra hinanden. Helg. Ellers klova, skreva.
sula, v. a. (a—a), vinde Fiskesnøret op paa en Sule. Hedder ogsaa syle (e—te). — sule upp: slutte Fiskeriet.
sulka, v. a. (a—a), smudse, besudle, tilsøle. (Meget udbredt). Sv. solka.
sulla, v. n. nynne, synge smaat. B. Stift. Ellers: hulla og lulla.
sulla, adj. fuld, drukken. Sdm.
sulse, s. susla. — Sulu, s. Svola.
sum, conj. som, ligesom; s. som.
sum (aab. u), adj. nogen, endeel; i Fleertal: somme. (G. N. sumr). Mangler bestemt Form og Komparativ. I Eental bruges det kun kollektivt, nemlig om en Samling eller Deel af en større Mængde. F. Ex. sum’e Fiskj’en, eller „sum’e ta Fiskj’a“: en Deel af Fisken. (N. Berg.). Sum’e Skogjen æ stor’e, ꜳ sum’e ta ’nꜳ æ smꜳ. Mere alm. i Neutrum, f. Ex. sumt Folkj’e; sumt Konn’e o. s. v. Sumt ta di (endeel deraf). Sumt langt ꜳ sumt stutt. Ligesaa i Fleertal. Sume Daganne; sume Stykkja o. s. v. (Altid med Subst. i bestemt Form). I Nhl. siges ogsaa: sumle. Jf. G. N. sumlegir. Sv. somlige.
Sumar (aab. u), m. (nogle St. n.), Sommer. Hedder ogs. Somꜳr (Tell.), Samar (Hedemarken, Østerd. Namd.), Sꜳmꜳr (Gbr. Ørk.). G. N. sumar, n. — Fleertal: Sumrar, Sumbra. En gammel Dativform Sumre bruges i B. Stift; saaledes i Sdm. „Fem Vike av Sumbre“, ɔ: fem Uger efter Sommermaal. — Andre Talemaader. Mæ Sumaren: om Sommeren. Um Sumrom: om Somrene. Høgst ꜳ Sumar: midt paa Sommeren. I Sumar var: forleden Sommer. I Fjor Sumar: i forrige Sommer (for et Aar siden). I fyrre Sumar: næstforrige Sommer (for to Aar siden).
sumarbær, adj. om en Ko, som skal kalve om Sommeren. Nordenfjelds.
Sumarmꜳl, n. Midten af April Maaned, den Tid hvorfra Sommerhalvaaret regnes (nemlig 14de April).
Sumarnæt’er, pl. f. Sommermaal (see forrige Ord). Kun i bestemt Form: Sumarnætenne, ꜳt Sumarnottom.
Sumarsbolk, m. en Deel af Sommeren; ogsaa Sommermaanederne.
Sumarsdrꜳtt, m. Smør, Ost og Valle, som tillaves om Sommeren.
Sumarsfugl, m. Trækfugl, som kommer om Vaaren.
Sumarsføre, n. Sommerføre.
Sumarsholva, f. Sommer-Halvaaret. — Andre Navne paa Sommermaanedern ere: Sumarsparten (B. Stift), Summarsi’a (Ag. Stift), Summartal’e (Tr. Stift).
sumarslang, adj. sommerlang (om Dagene). Ein sumarslꜳng’e Dag. (B. Stift).
Sumarsver (ee), n. Sommerveir.
Sumarsvinna, f. Høslæt.
sumd, adj. svømmekyndig, som kan svømme. (Af symja). Hedder ogsaa symd (nordenfjelds). G. N. syndr.
sumestade (aab. u), adv. sommesteds. Hedder ogsaa sumꜳstodꜳ (aab. o) og sumꜳstꜳ (Sdm.); nogle Steder: summesta’n.
sumetide (aab. u), adv. somme Tider. Ogsaa adskilt: sume Tidenne (sumti’n).
sumla, v. n. (a—a), 1) pladske, røre i Vand eller Vædske; ogsaa svømme, bade sig. B. Stift. (Jf. svamla). — 2) svømme i Overflod, ødsle, tage rigeligt af et stort Forraad. Han heve te sumle mæ: han har noget at ødsle med, han har Hænderne fulde. (N. Berg.).
sumla, v. n. svimle; s. svimra.
sumlug, svimmel; see svimrug.
Sumpr, m. i Forbindelsen: „kome i Sumpr’en“, ɔ: blive forsømt eller spildt. Sdm. Hertil forsumpra, ɔ: forsømt, glemt, bortkastet.
sumrast, v. n. blive Sommer; faae et sommerligt Udseende.
