Telgjebile, f. en bred Øxe at tilhugge Tømmer med. Ag. Stift.
telja, v. a. (tel’; talde, talt), 1) tale, overtale, raade, tilskynde. Berg. Stift, Tell. Helg. og fl. i Talemaader som: „telja over“, ɔ: overtale. telja frꜳ, el. av: fraraade. telja til: tilraade, tilskynde. (Meget brugl.). — 2) fremstille, skildre, beskrive. B. Stift, i Talemaaderne: „telja ført“, ɔ: give en gunstig Fremstilling af Leiligheden, forestille noget som bekvemt og let gjørligt. „telja uført“: fremstille Vanskelighederne ved et Foretagende, sige at det ikke er gjørligt. (Egentlig: fortælle, opregne, ligesom G. N. telja). — 3) tælle, optælle, regne efter. G. N. telja. (Jf. Tal). Imperf. hedder i Sætersdalen tꜳlde (formod. af det gamle Fleertal: töldu). Particip: tald. Imperativ tel (aab. e), Fl. telje. — Til de forrige Betydninger hører endnu: „telja fyr’ ein“: gjøre En Forestillinger, søge at tale En tilrette, advare, moralisere for En. Dæ nytta inkje kva me talde fyr ’an: det hjalp ikke hvormeget vi søgte at faae ham paa andre Tanker. (Berg. Stift). „telja te godes“: raade til Fred, tale forsonende Ord, udlægge alt til det bedste. „telja te vondes“: ophidse Gemytterne, foraarsage Strid og Bitterhed.
teljande, adj. tællelig, som kan tælles eller er værdt at tælle. Ogsaa med Betydning af Raad eller Tale, i Sammensætning, som til-teljande (tilraadeligt), frꜳteljande (fraraadeligt).
Teljing, f. Tælling. I Sammensætning ogsaa Raad eller Overtalelse; som Frꜳteljing (Fraraadelse), Tilteljing (Tilskyndelse). Jf. Fyretole.
Tella (Tell’), f. Gran, Grantræ. Inderøen. (G. N. þella?). Hertil Tellbar, n. Granbar. Tellskog, m. Granskov. (I Lighed med Toll og Tall skulde det betyde Fyrretræ).
Telna, f. Kanten paa Garn og Seil; det Toug som er tilsyet paa Kanterne. Helg. Fosen. Hedder ogsaa Telning. (I B. Stift: Skot). I svenske Dial. findes täln og telne i lignende Betydning.
telna, v. a. sætte Kant paa, sye Toug til Kanten paa Garn og Seil. Fosen.
Telskji, s. Tilefjøl.
Telt, s. Tjeld. — Teltebud, f. og Telthus, n. et Tøihus, en Bod hvori Krigsfornødenheder gjemmes.
tembe, v. n. fylde i sig, drikke eller æde meget. Skal bruges i Tell. men hedder ellers tæmje (temja). G. N. þembast, svulme op.
te-meins, til Hinder; see Mein.
temoss (for til Mots), see Mot.
tena (ee), v. n. (a—a; og e—te), 1) tjene, være i Tjeneste. (G. N. þjóna, þéna). Undertiden med Dativ; f. Ex. Han tente Prest’a, ɔ: var i Tjeneste hos Præsten. — 2) hjælpe, vise en Tjeneste. (Med Dativ). — 3) nytte, hjælpe, due til noget. Sædvanlig med „til“. (tene te). — 4) gaae an, være godt nok; ogsaa: være tilpas, især om noget slet. Dæ tena ꜳt dei: det er godt nok for dem; ogs. det er tilpas for dem, nu kunne de have det saa godt. (Meget brugl. i N. Berg.). — 5) v. a. fortjene, forhverve. tene Pengar: samle Penge, have Fordeel. Particip: tent (ee).
Tenar, m. Tjener; Karl eller Pige som er i Tjeneste. — Hertil Tenarhald, n. Tjeneres Underhold, det at holde Tjenere. Tenarløn, f. Løn til Tjenestefolk. Tenarløysa, f. Mangel paa Tjenere. Tenarstova (aab. o), f. Stue for Tjenestefolk paa en stor Gaard. Jf. Borgstova.
Tenꜳr, sprødt Træ; s. Tinar.
tendra, v. n. naae til eller berøre noget. Hard. Mæ sama Bꜳten tendra i Land: i det Øibeblik da Baaden berørte Landet, naaede Land.
tendra, v. a (a—a), tænde, optænde. B. Stift og fl. Andre Steder: tende. G. N. tendra. Ang. tendan. (Jf. kveikja). tendra i (el. ti): antænde. tendre ti Kolꜳ: tænde Lampen.
Tendring, f. Optændelse; ogsaa en begyndende Lysning; s. Mꜳnetendring.
Tendring, m. en stor Baad med Veng eller Kahyt; en Mellemting af Baad og Jægt. Helg. Namd.
Tendve(d), m. Spaaner eller Splinter til at tænde med. Ørk. og fl. Ellers kaldet Kveikje og Eldkvende.
tenkja (tænkje), v. n. og a. (kje, kte), 1) tænke; ogsaa slutte, formode. (G. N. þenkja). Eg tenkje rett da: jeg kan nok formode det. (B. Stift). Han fæ tenkje eitslag: han kommer til at faae adskillige Tanker. — 2) beslutte, fatte et Forsæt, lægge en Plan. Me hadde tenkt dæ so: vi havde besluttet det saaledes; det var vor Hensigt. — 3) bestemme til noget. Noko anna had’ eg tænkt dæ til. „tenkje seg til“: bestemme sig til, have i Sinde. — tenkje seg um: tænke sig om, betænke sig. tenkje attpꜳ: komme ihu, erindre sig noget. tenkje ette: tænke efter, betænke. tenkje
