pꜳ: tænke paa; ogsaa betænke, have i Erindring. tenkje upp: optænke, finde paa. Jf. tenkt.
tenkjande, adj. tænkelig; ogsaa: værdt at tænke paa. D’æ ikje tenkjande pꜳ di: det nytter ikke at tænke derpaa.
Tenkjemꜳte, m. Tænkemaade.
Tenkjing, f. Tænkning. Jf. Tankje.
tenksam, adj. tænksom; betænksom.
tenkt, adj. 1) tænkt, paatænkt. (Particip af tenkja). I Særdeleshed: a) besluttet, overlagt. Dæ va so tenkt (saaledes besluttet). b) bestemt til noget. Dæ va tenkt te noko anna. c) mistænkt, anseet som Gjernignsmand. Han æ tenkt’e te dæ. — 2) betænkt paa noget, bestemt, forberedt. Eg va ’kje tenkt’e pꜳ dæ: jeg var ikke betænkt el. forberedt derpaa. — 3) tænksom, klog, indsigtsfuld. D’æ Kar som æ tenkt’e: det er En som tænker dybt.
tenleg (ee), adj. tjenlig, nyttig.
Tenna (for Terna), f. Søsvale, Terne (Sterna Hirundo). Isl. þerna.
tenna, v. n. (a—a), snadre, skrige, tale hurtigt og skraalende. (Egentl. skrige ligesom Søsvalerne). N. Berg.
tenna, v. a. (e—te), 1) sætte Tænder i. (Sjelden). Ogsaa have eller vise Tænder; f. Ex. om en Hest: „Han tenne ikje fyre den Aldren“. (Sjelden). — 2) besætte en Grøft med Steen, danne en lukket Rende af Steen. Tell. „tenne Vreitur“.
Tenner, pl. see Tonn.
Tensta, f. Tjeneste. Hedder ogsaa Tenesta, med aab. e (altsaa forskjelligt fra tena). G. N. þjónusta. — Hertil Tenstedreng, m. Tjenestekarl. Tenstegjenta (Tensjænte), f. Tjenestepige. I B. og Tr. Stift: Tenstetaus, eller Tenesttaus.
tenstelaus, adj. som ikke har Tjeneste.
tent (ee), adj. 1) tjent, hjulpen med noget. 2) fortjent, forhvervet.
tent (tænt), adj. tandet, forsynet med Tænder. G. N. tentr.
teppa, v. a. (e—te), tilstoppe, tætte, gjøre tæt. (Af Tapp). G. N. teppa. teppe eit Hol: stoppe et Hul. teppe til: tilstoppe, tætte overalt.
teppast, v. n. tilstoppes, standse. Dæ teppest: det bliver tæt, der kommer noget iveien.
Tepperot, f. Tormentille (Urt). Tell. (Saa kaldet fordi den har været brugt som Middel imod Diarrhee). Ellers kaldet Smørblom, Kippmaur (Nhl.), Munnskꜳldrot (Sdm.).
Tepping, f. Tilstoppelse; undertiden om Forstoppelse (Obstruktion). Hedder ogsaa Teppelse, m.
tept, part. stoppet, tilstoppet. Nordenfjelds udtales det altid: teft.
Ter (ee), Tiur; see Tidur.
Terna, f. Terne, Tjenestepige. Forekommer i N. Berg. dog kun sjelden. G. N. þerna.
Terning, m. et lidet afskaaret Stykke, en meget liden Deel, en Bid: f. Ex. af Kjød, Flæsk, Pølse. N. Berg.
Terre (Tærre), m. Tørring; Veir som er beleiligt til Tørring a Hø, Korn og andre Ting. Meget brugl. vestenfjelds. (Jf. Turk). G. N. þerrir. — Hertil Høyterre, Konnterre, Fisketerre. — Terreløysa, f. Mangel paa Tørring eller tørt Veir. Terresdag, m. en Dag, som er gunstig for Tørringen. Jf. Høyterresdag.
tess, adv. dertil, indtil; f. Ex. Lat dæ vera tess han kjem. Hedder ogsaa tiss, og er egentlig en Sammentrækning af „til dess“ (ɔ: til det), ligesom Sv. tills. — Forøvrigt bruges det ogsaa i flere Tilfælde, hvor det kun betyder: til; saaledes: „tiss no“, ɔ: til nu, til denne Stund. „tiss i Morgꜳ“: til imorgen. (N. Berg.). Mærkeligst er ellers Forbindelsen „noko tess“, ɔ: til noget; f. Ex. Han æ ’kje noko tess: han duer ikke til noget, er ikke til nogen Hjælp. (Meget brugeligt søndenfjelds). I N. Berg. forekommer ogsaa: tissmeir, og tisshelder, ɔ: endogsaa; — det samme som dessmeir og desshelder.
testa’ar, s. Stad. tetald, s. tiltald.
tett’ (ee), adj. 1) tæt, tyk, sammentrængt, som staaer tæt sammen. (Jf. tjukk). Hedder paa enkelte Steder titt (Nfj.) og tjett (Namd. Indr.). G. N. þettr. (Isl. þjettr). — 2) tæt, heel, som ikke har noget Aabning (modsat lek); ogsaa tilstoppet. — 3) sikker, paalidelig, som ikke sladrer af en betroet Hemmelighed. (Mest i Spøg). Undertiden ogsaa: rig, formuende. (B. Stift).
tett, adv. 1) tæt, tykt, uden Mellemrum. 2) meget nær, tæt ved. „tett attmæ“: tæt ved. (Paa nogle Steder siges digt). Jf. tidt.
tetta, v. a. (a—a), 1) fortætte, fortykke. (Sjelden). 2) tætte, tilstoppe, gjøre tæt; sætte Trækar i Vand for at de skulle tættes. — Til den første Betydning hører: „tette Mjølk“, ɔ: faae Mælken til at fortættes eller blive tyk. See Tette.
tettbygd, adj. tætbygget; ogsaa tæt bebygget eller beboet, om et Landskab.
