Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/532

Denne siden er korrekturlest

efter Mad (tidd pꜳ Mat). Inderøen. Egentlig som har sin rette Tid. — 2) skikket, oplagt. (Jf. tidig). Især avledygtig (om Dyr), ogsaa parrelysten. Nordre Trondh. (Jf. Tidung). — 3) drægtig, som gaaer med Foster; især om Køer. Tr. og B. Stift; ogsaa tildeels søndenfjelds. Hertil hausttidd og vꜳrtidd. Tvo tidda Kyr: to drægtige Køer.

tidelaus, adj. stundesløs, som har ingen Tid tilovers. Heraf Tideløysa, f. Stundesløshed, Travlhed.

tiden, adj. fri for Iis, smeltet, tøet. Næsten alm. (mest i Formen tien). I Sdm. hedder det oftere: teden (ee), og paa Jæd. teen. I Nordre Tr. Amt: ti. (G. N. þíðr og þíðinn). Paa enkelte Steder siges oftere tina (for tidna).

Tidend, f. Tidende, Efterretning. Hedder oftere Tiend og Tind (ogsaa i Sdm.); f. Ex. Han fekk Tind’a ta di: han fik Tidende derom. G. N. tíðindi.

tidevand, adj. kræsen med Hensyn til Tiden, ikke altid lysten eller oplagt til noget. Mest brugl. i Tr. Stift, i Formen tivand (tivainn).

Ti(d)fisk, m. Fisk som gyder Rogn, eller som fanges i Legetiden (s. tida). Ørk. Østerd.

tidig, adj. 1) betimelig, som er tidlig paa Færde. B. Stift. — 2) trivelig (f. Ex. om Fisk), fed, god, som er ved godt Huld, eller egentlig som kommer i den bedste Tid. — 3) frisk, fyrig, vel oplagt eller skikket til noget (nemlig med Hensyn til enkelte Tider). Meget brugl. og maaskee alm. Hedder ogsaa tiug, tiug’e (Søndenfjelds), tiau (Tr. Stift). Modsat utidig. Ein æ ’kje altid like tidig’e: man er ikke altid oplagt, man har ikke altid Mod eller Lyst til Tingen.

tidlege, adv. tidlig, aarle. Udtales overalt: ti’le el. ti’lege. G. N. tíðlega. — Ogsaa adj. f. Ex. i tilegaste Lag: noget tidlig, næsten for tidlig.

tidna, v. n. (a—a), smelte, optøe, blive fri for Iis; om Ting som er frosne. Alm. dog mest i Formen tina (tine), i Sdm. tedne (ee). Af Adj. tid. (G. N. þíðna). Jf. tꜳna. Undertiden betegner det ogsaa at tøe eller blive fri for Snee.

tids, adv. 1) betids. I Forbindelsen „tids nog“: tidsnok. — 2) paa Færde. Meget brugl. i N. Berg. „Kva so tiss æ“ ɔ: hvad er der nu paa Færde? — Me vist’ ikje kva so va tiss (el. kva so tis va). I G. N. hedder det títt (tídt).

tidt, adv. 1) tidt, ofte. Komparativ: tidare, tiar (Sjelden). Superl. tidaste, el. tiast. G. N. títt, tíðast. — 2) hurtigt, raskt; om en Bevægelse, ogsaa om Tale. slꜳ tidt: slaae raskt (saa at Slagene følge hurtigt paa hinanden). bera Føtene tidt: bevæge Fødderne hurtigt. snakke tidt: tale hurtigt. Meget brugl. især i B. Stift. Paa nogle Steder sødenfjelds hedder det tett (ee), f. Ex. ro tett. I B. Stift adskilles ogsaa denne Betydning fra den forrige derved at Komparativ hedder: tittare, og Superl. tittaste. I Sammensætning hedder det ogsaa titt (ikke tid). Den egentlige Form er saaledes maaskee: tett.

tidtføtt, adj. fodrap, som bevæger Fødderne hurtigt. Ligesaa tidthendt, som bevæger Hænderne hurtigt. B. Stift.

tidtgjengd, adj. som gaaer ofte, kommer ofte igjen; flittig til at gjøre Besøg. N. Berg. I Sdm. tittgjengst. (Bedre tidgjengd).

tidtmælt, adj. som taler hurtigt.

Ti(d)ung, m. Tyr, Oxe (som er voxen og ikke gildet). Tildeels i Tr. Stift, i Formen Tiung. I Tell. siges Te’ung, om en toaargammel Oxe. (Jf. Risbit). I Namd. siges Buting (for Butiding) og Butiming (som hentyder paa det gamle tími, der ogsaa betyder Tid). G. N. tíðungr (et af Oxens Navne i Skalda). Jf. Tjor.

Ti(d)ur, m. Tiur, Tødder (Tetrao Urogallus). Jf. Storfugl. Navnet findes kun i forskjellige ufuldkomne Former: Tiur (mest alm.), Teur (Tell.), Ter (ee) el. Teer (Voss, Hard. Tell.), Tudur (Indr.). Grundformen er altsaa: Tidur (aab. i). G. N. þiðurr. Sv. tjäder.

Ti(d)vemsla, f. en Kilde som ikke tilfryser om Vinteren. Leirdal (udtalt Tivæmsla). Vel egentlig Tidvermsla, af tid (adj.) og verma. Isl. vermsl (Fornmanna Søgur 6, 350). Jf. Vesl.

Ti(d)ver, n. mildt Veir, hvori Jorden ikke tilfryser. Indr. i Formen Tiver (ee). I Rbg. Tyvær.

tie, v. 1) tøe, s. tida. 2) gyde, s. tida. 3) tie, s. tegja.

tie, Talord: ti (10). I Hard. og Voss tildeels: tio. G. N. tíu. Sv. tio. I de sammensatte Tal fra 30 til 90 lyder det altid som ti (tretti, fyrti, femti etc.). I Tallene fra 13 til 19 faaer det