derimod en anden Form: tan (tꜳn, ta, tꜳ, ten), f. Ex. trettan (tretta, trettꜳn). I Tallene 17, 18 og 19 hedder det endog kjan (for tian) eller kjꜳn, kjꜳ, kja, kjen; f. Ex. nikjan, nikjꜳn o. s. v. (Jf. Got. tehun; Gam. Sachsisk: tehan). — Ordenstallet hedder tiande. Et Substantiv til at betegne Antallet af Ti (Dekaden) synes at mangle.
Tiend, f. Tiende; Afgift. (Egentlig Tiendedeel). Hedder paa mange Steder: Tind. G. N. tíund.
tienda, v. n. (a—a), give Tiende. Hedder ogsaa: tinda.
Tiendbyte, n. Møde eller Sammenkomst for at betale Tiende, Landskyld og andre Afgifter. Helg. Udtales ogsaa Tinnbyte og Timbyte.
Tiendtak, n. Modtagelse af Tiende paa en vis bestemt Tid.
tigga, v. n. (a—a), tigge, betle, trygle. Findes ogsaa med stærk Flexion: Præs. tigg, Imperf. tagg. (Tell. Ørk. og fl.). — En afvigende Betydning har det i Talemaaden „tigge Liv’e“, ɔ: bjerge Livet. D’æ knappaste dei tigga Liv’e: det er kun med Vanskelighed at de opholde Livet. N. Berg. — G. N. þiggja betyder modtage.
Tigga(r), pl. m. Tagger, Spidser; f. Ex. paa Kanten af et Blad. Sdm. — Heraf tigget, adj. tagget, tandet paa Kanterne.
Tigging, f. Tryglen, Tiggerie.
tigja (tie, tiga), at tie; see tegja.
Tigl, n. 1. Tegl, Tagsteen. (G. N. tigl). — Tiglverk, n. Teglværk.
Tigl, n. 2. Karrighed, Gnierie.
tigla, v. n. (a—a), spare, knibe paa, give smaat eller karrigt; ogsaa opholde sig med lidet, leve knapt. Me tigla mæ di te Haustes. Meget udbredt Ord. (Tell. N. Berg. Indr. og fl.). Heraf Tigling, f.
tiglesam, adj. knap, karrig.
Tik (ii), f. 1) Tispe, Tævehund. (Helg. Sdm. Tell. og fl.). Jf. Bikkja. (G. N. tík. Sv. tik). — 2) en Hun-Ræv. Inderøen. Ogsaa flere Steder i Formen Revtik.
tikje (aab. i), v. n. tykkes; see tykja.
tikjen (aab. i), part. (af taka), tagen, greben; modtagen; antagen, tilkaldt o. s. v. Formen tikjen (Fl. tikne) er meget udbredt; ellers hedder det ogsaa tekjen, og undertiden forkortet teen. G. N. tekinn.
tikjest, v. tykkes, ansee sig; s. tykjast.
Tikke, f. Faar (= Saud). Østerd. I Ørk. hedder det Tikse. — Sv. tacka. (Jf. Ang. ticcen og T. Zicke: Gjed, Kid).
tiksa, v. n. tygge, gnave, slide paa noget; ogsaa patte idelig. N. Berg.
til (aab. i), præp. til. Udtales paa nogle Steder tel, men bliver mest alm. forkortet til: ti (aab. i) og te, især foran en Konsonant. G. N. til. I Forbindelse med et Subst. i den bestemte Form styrer det sædvanlig Dativ; i den ubestemte Form tager det undertiden et forældet Genitiv til sig. (Gram. § 242). — Ordets Begreb har flere Forandringer, som tildeels ere vanskelige at bestemme; det bruges saaledes: 1) om en Retning, Henvendelse eller Tilnærmelse i Rum eller Tid, ogsaa i Mængde eller Antal. Te Byen; te Nyꜳr; te tjuge, o. s. v. Herved er at mærke, at naar der tales om en Berørelse, en Tilslutning eller Nærmelse paa meget kort Afstand, da bruges ikke „til“ men „ꜳt“. I nogle faa Tilfælde har „til“ (te) Betydningen: paa, i; saasom „bu te Dals“ (el. te Fjells), fara til Lands, og fl. — 2) om en Tildannelse, en Bliven eller Overgang til noget. F. Ex. gjera smꜳtt te stort. mala te Malt. verte til inkje o. s. v. I Begrebet af en Tilbliven bruges dog sjelden „til“, da man sædvanlig siger „pi“ (upp-i). — 3) om en Bestemmelse, Andenvelse; ogsaa Bekvemhed eller Passelighed. Dæ skal vera te Klæde, te Mat, te eit Hus, o. s. v. Her mærkes Brugen af „til ꜳ“ og „te“ ved Infinitivet af Verberne, i hvilket Tilfælde „te“ svarer ganske til „at“ (f. Ex. te vera, ɔ: at være) og faaer saaledes en langt mere ubestemt Betydning. I denne Stilling kan man tildeels bruge samme Partikel baade foran Infinitiv og foran det afledede Substantiv, f. Ex. te bruka, te Bruk; te skifta, te Skiftes; te mꜳla mæ, te Mꜳling. — 4) om en Tilhøren. (Genitivets Begreb). Makjen te denne. Bror te Brud’enne o. s. v. Ombyttes ofte med „ꜳt“. Undertiden ogsaa om en Bestemmelse for En eller til Ens Brug; f. Ex. Dæ va gjort te meg. (Dativets Begreb). Denne Brug er dog sjelden, da det her sædvanlig hedder „ꜳt“. — 5) om et vist Forhold i en Sammenstilling; f. Ex. D’æ for stort te di (for stort dertil). Her mærkes en særegen Brug i Talemaader som følgende: D’æ noko te Folk (det er Folk som der er noget ved). Dæ va
