i Færd med noget. Søndre Berg. (tefaren). Af „fara til“.
Tilfelle, n. 1) Tilfælde, indtræffende Omstændighed. (G. N. tilfelli). 2) et Uheld, en Svaghed eller Sygdom.
til-flidd, adj. tilflyet, tilsølet.
tilfrids (te fress), tilfreds. Udtrykker ofte et Ønske; f. Ex. Eg va tefress eg va dar: jeg ønsker blot at jeg skulde være der; el. gid jeg nu var der. B. Stift.
Tilfær (for Tilferd), f. Begyndelse, Forsøg. Søndre Berg. (Isl. tilferð). D’æ bære Tefær’æ: det er kun et Forsøg, det er intet stort Arbeide.
tilføttes, adv. omvendt, med Fødderne imod hinanden (= andføtte). Helg.
tilgagns (te gangs), tilgavns; s. Gagn.
Tilgꜳng, m. 1) Adgang, Adkomst. (Sjelden). 2) Tildragelse, Begivenhed.
til-gꜳdd, adj. 1) forbrugt, forødet, medgaaen. 2) omkommen. (Af: gꜳ til). Bedre: tilgjengjen.
til-givande, adj. 1) som man kan give eller lægge til. 2) tilgivelig, undskyldelig.
til-gjord (tegjor’e), adj. tilredet.
tilgodes, tilgode; ogsaa: til det bedste, til noget godt. See god.
Tilhald, n. Tilhold, Ophold paa et Sted. Hedder oftere Tehold.
til-halden, adj. tilholdt, paalagt, f. Ex. at lære noget. Nogle St. te-hilden.
tilhande, tilhaande; s. Hand.
tilhøves (tehøvs), tilpas. S. Høve.
tilja, v. n. lægge Loft eller Gulv i et Huus. Nhl. (Jf. tila). G. N. þilja, panele.
Tilja, f. 1) Fjel, Bræt, Planke i en Væg eller et Gulv. Rbg. Tell. (Tilje). G. N. þilja. — 2) Gangbræt i Midten af en Baad, smaa Flager eller Fjele som lægges i Kjølen til at gaae paa. B. og Tr. Stift. (Jf. Plitt).
til-komen (aab. o), adj. 1) tilkommen. 2) fremkommen, opstaaet. 3) fremrykket i Alderen, noget til Aars, ikke længere ung. Meget brugl. især i B. Stift. „Tekomne Folk“: et Par Folk som ere noget fremme i Alderen.
til-kosta, adj. bekostet, istandbragt ved nogen Bekostning.
tilkroks, i en Omvei; see Krok.
tilla (ii), v. n. (a—a), rinde, dryppe idelig. Gbr. Romsd. (Jf. silla).
til-laga, adj. tillavet, tilberedet; ogsaa foranstaltet, istandbragt.
Tillaging, f. Tillavelse.
tillags, tilpas, til Maade, efter Ens Villie eller Lune. S. Lag.
til-laten, adj. anvendt, opoffret, overladt. I B. Stift: tilliten (aab. i).
Tille (ii), f. Skaglestang; s. Tindla.
Tillegg, n. Tillæg; Tilskud.
tilliks, adv. paa lige Maade, i lige Grad; ligemeget til hver. Nhl.
til-liten, s. tillaten.
tilmanne, til Folk; see Mann.
tilmeins, til Hinder; see Mein.
tilmots (te moss), imod hinanden.
tilmuns, tilgavns; see Mun.
Tilnamn og Tilnemne, n. Tilnavn.
til-reidd, adj. tilredet, behandlet.
tilrenneleg, adj. let tilgjængelig, nær ved Haanden eller nem til at gribe til. B. Stift.
til-sagd, adj. tilsagt, varslet.
til-sett, adj. tilskikket, paalagt, beordret, befalet. (G. N. tilsettr). Han va so te-sett’e: han havde faaet Ordre til at gjøre saaledes.
tilsides, adv. tilside; afsides.
til-skapa, adj. tildannet, formet.
Tilskot, n. 1) Tilskud. 2) s. Telskot.
tilstadar, tilstede, hjemme; s. Stad.
Tilstand, n. Tilstand.
til-stelt, adj. tillavet, indrettet.
tilstrids (te stress), imod hinanden. „stꜳ te striss“: staae lige imod hinanden; f. Ex. om to Støtter. N. Berg.
Tiltak, n. Foretagende; s. Tilrøkje.
til-tald, adj. tilraadet, tilskyndet, opmuntret. See telja.
ti-tamd, adj. tilvænnet; om Dyr.
ti-tept (te-teft), adj. tilstoppet.
Tiltøkje, n. Foretagende. Berg. Stift. (Tetøkje). Hedder ogs. Tiltak. G. N. tiltak.
tiltøkjeleg, adj. bekvem, tilgjængelig, god at tage til. Nhl. og fl.
til-vand, adj. tilvænnet, tilvant.
tilvass, tilvands; s. Vatn.
tilvega, til veie, paa Veien; s. Veg.
tilvik (tevik’e), adj. tilbøielig, villig, beredvillig. Sdm.
tilvisse, vist, sikkert, uden Tvivl. Nhl.
Tim, (aab. i), m. 1) Øiesyn, Sigte, det at man kan øine noget i lang Frastand. Sdm. „fꜳ Tim’en ta Landa“: faae Landet i Sigte, øine Land. Hedder ogsaa Timd, f. — 2) en fjern Lighed, noget lignende Træk. Sdm. Ho heve ein Tim attpꜳ Gummora: hun har visse Træk som minde om hendes Bedstemoder. S. time.
timast, v. n. (est, dest), nænne, gide, have Mod til noget. B. Stift. (G. N. tíma). Han timest ikje gjera noken Ting (om En som er syg eller meget sløv).
Timbr, n. Tømmer, Bygningstræ. Gaaer
