tra(d)en, adj. traadt, betraadt; om Veie. Tell. (traen). See trꜳ.
tragta, see trꜳ og trꜳtta.
Trakk, n. Træden, Trampen; idelig Løben eller Gang frem og tilbage.
trakka, v. a. og n. (a—a), 1) træde, nedtræde, gaae paa. B. Stift. G. N. traðka. — 2) trampe, stampe med Fødderne. — 3) gaae idelig, traske, strippe omkring, løbe frem og tilbage. B. og Ag. Stift. — trakke pꜳ: træde paa. trakke ned: nedtræde. trakke ein Væv: valke en Væv ved Trædning med Fødderne. trakke ein Veg: gjøre en Vei i Sneen ved at gaae frem og tilbage. Hertil: upptrakka, ɔ: optraadt, om Veie.
Trakking, f. Træden, Trampen.
trakst, adv. strax. (See strakst). Hedder ogsaa trast (Tr. Stift, Gbr. Vald.).
traktera, v. a. beværte. Meget brugl.
Trale(r), pl. f. Gitter; Støtter eller Søiler i et Gitterværk, især af Træ. Sv. trall. Holl. tralie. — Traleverk, n. Gitterværk.
Trall, m. Lune, Stemning. B. Stift. Hedder ogsaa Tralt. (Sogn, Nhl.).
tralla, v. n. (a—a), nynne, synge uden Ord, synge Spillet til en Dands og deslige. Hedder paa nogle Steder trala. Sv. tralla. — Hertil Tralling, f.
Trallslꜳtt, m. Dands eller lignende raskt Musikstykke, som man synger.
Tram, m. Dørtrappe, liden Trappe eller Forhøining ved en Dør til at stige op paa. Buskerud. — Jf. Stett, Tropp, Klopp.
Tramlag, n. et Kornlag paa Loen. Ørk. Ellers Framlag og Berja.
trampa, s. trappa og trakka.
Tran, f. Tran (= Lyse).
Trana, f. Trane (Fugl). Sjelden.
Tranebær, n. Tranebær (Oxycoccos palustris). Østerd. og fl. Jf. Myrtyta.
Trant, m. Tryne, Snude, Mule. (Jf. Trut). Isl. trantr.
trappa, v. n. (a—a), trampe, stampe med Fødderne. B. Stift og fl. (G. N. trappa). Jf. trøde og trꜳ. — Heraf Trapping, f. Trampen.
trassig, trodsig; s. trꜳssug.
Trast, m. Drossel, Kramsfugl. Hedder ogsaa Trost (søndenfjelds). I Sogn forekommer Trost og Træste; det sidste skulde egentlig være Fleertal. Sv. trast. G. N. þröstr (þrastar). — Faaer i Sammensætning -a, som Trastareid, Trastafjør.
Trau, n. s. Trog. trau, imp. s. trꜳ.
traud, adj. utilbøielig, som ikke har Lyst. Sjeldent Ord. I Tell. trau. I Østerd. findes det i Formen tro (aab. o). G. N. trauðr.
traudꜳ, nødig, s. traudt.
traudig, adj. modløs, forsagt.
traudt, adv. nødig, ugjerne, ikke gjerne. Rbg. I Sdm. hedder det traudꜳ, og bruges meget. (G. N. trautt).
trausam, morsom; see trøysam.
Trausk, m. en Frø, Frosk (Krybdyr). Jæd. Mandal. Nogle Steder Trøysk, Ellers kaldet Frosk og Frausk.
Trauska, f. Ranunkel (Væxt); især den krybende eller langrodede Ranunkel, som voxer i Agrene (Ranunculus repens). Meget udbredt i Formerne Trauska (Sogn, Hard. og fl.), Trauskegras (Mandal), Trøyska og Trøske (N. Berg. Sdm. Ndm.). Ordet er uden Tvivl dannet af det foranførte, ligedan som ranunculus af rana (Frosk).
traust, adj. 1) fast, sikker, stadig, som staaer fast og ikke vakler; f. Ex. om Stolper, Stilladser, Borde o. s. v, Meget brugl. i B. og Tr. Stift, ogsaa i Gbr. (G. N. traustr). Jf. stød. — 2) fast, tæt, haard, ikke skjør eller blød; f. Ex. om Træ, Læder, Kjød; ogsaa om Deig, Brød og lignende. traust’e Fisk: Fisk med tæt og fast Kjød. traust’e Grunn: haard og fast Grund. — 3) stærk, kraftfuld. Ein traust’e Kar: en stærkbygget, dygtig Karl.
traust, adv. fast, kraftigt, stærkt. F. Ex. halde traust. stappe traust ihop. — Ogsaa: trygt, sikkert, fast; f. Ex. stꜳ traust, sita traust. Meget brugl. i B. Stift.
Trauste, m. Fasthed, Stadighed; Styrke. (Sjelden). Ellers Trausteleikje.
traustna, v. n. (a—a), hærdes, styrkes, blive fastere eller stærkere.
traut, ophørte; see trjota.
trautall, adj. møisom, anstrengende, tung og langvarig. N. Berg. Mest i Neutrum (trautalt), om et Arbeide.
Traute, m. 1) et langvarigt og tungt Arbeide; noget som man anstrenger sig med for at faae det færdigt til en vis Tid. N. Berg. Ellers mere alm. i Formen Trøyt. — 2) et vanskeligt Arbeide, en Prøve, et Foretagende som kun faa kunne udføre, eller en Opgave som kunde synes umulig at løse. Helg. „leggje Trauta før’ ein“: forelægge En de vanskeligste Opgaver, sætte En rigtigt paa Prøve. G. N. þraut, f. (leggja þrautir).
trauten, adj. vanskelig, møisom. (Sjel-
