Hjælp. — Dæ treng’e Tid: det kræver Tid, kan ikke skee i en Hast. Han treng mykje endꜳ: han behøver meget endnu. Dei fekk alt som dei trꜳngde, ɔ: alt hvad de behøvede.
trengande, adj. trængende.
trengast, v. n. (trengst, trengdest), behøves, udkræves, være fornøden. D’æ ikje meir en som væl trengst: det er tarveligt nok, saa knapt som muligt. Nꜳr eg tykte dæ trꜳngdest, ɔ: syntes at det var fornøden. Formerne have samme Afvigelser som ved trenga.
trengd, adj. trængende, som behøver noget; forlegen. Meget brugl. Eg æ trengd um dæ: jeg er forlegen derfor. (Hedder ogs. trengd’e fyre dæ). Hertil høre adskillige Sammensætninger som kviletrengd, liggjetrengd. Forskjellig herfra er Particip trengd, (ɔ: trængt, trykket) af trengja.
Trengd, f. 1) Trang, Forlegenhed. (Sjelden). — 2) Tranghed, Trængsel. G. N. þrengð.
trengja (trængje), v. a. (gje, gde), 1) trænge, sammentrænge, klemme, indknibe. G. N. þrengja. (Af trꜳng). — 2) trykke, drive frem med nogen Møie. trengje seg: trænge sig frem, komme igjennem hvor der er trangt. — Heraf Trengjing, f.
trengjast, v. n. (Imp. trengdest), blive trangere. Sjelden.
trengre, see trꜳng.
Trengsla, f. og Trengsel, m. Trængsel, Tranghed i et Rum; f. Ex. af mange Mennesker. G. N. þrengsl.
Trepikka, f. Træpikker, Spætte (Fugl). ELlers kaldet Treklopp, Treklakk, Treknarr, Spetta.
Trerøring, s. Trirøding.
Tresaum, m. Trænagler i Baade og Fartøier. Heraf tresøyme, v. a. (e—de), tilnagle Fjelene i en Baad.
treskja, v. a. (kje, kte), tærske, banke Kornet af Straaene. Søndre Berg. Rbg. og fl. G. N. þreskja. Hedder ogsaa tryskja, aab. y (Jæd. Mandal), truska (Sdm. Ndm. Gbr.); ellers tørka (Helg.) og berja (N. Berg.). Jf. aveksa. — Hertil Treskjemann, og Treskjar, m. en Tærsker. Treskjing, f. Tærskning; ogsaa den Tid om Høsten, da Tærskningen foregaaer.
Treskjeid (ee), f. Træskee.
Treslag, n. Træart, Træslags.
Trestuv, m. Træstamme; s. Stuv.
tress (tresinnstjuge), = seksti.
tresøyma, s. Tresaum.
trettan (ee), Talord: tretten (13). Sogn, Hard. og fl. Ellers i Formen tretta (Rbg. Vald.), trettꜳn, (Shl. Jæd.), trettꜳ (Nhl. og fl.), tretten (mest alm.). G. N. þréttán). Sv. tretton.
trettande (ee), adj. trettende. — Trettande-dag, Hellig tre Kongers Dag, den 6te Januar. (G. N. þréttandi dagr). Ligesaa Trettande-helg (a), som ogsaa indbefatter den foregaaende Aften (den 5te Januar), der ellers hedder Trettand-aftan.
tretti (tre-ti), Talord: tredive (30). Mest brugl. i B. Stift. Søndenfjelds synes det at være sjelden, da man sædvanlig siger trædeve (trædve), hvilket er en forvansket Form. G. N. þrjátigi. Sv. trettio. — Det tilsvarende Ordenstal hedder trettiande.
Treung (Trediedeel), s. Tridjung.
Treverk, n. Træværk, Indretning eller Arbeide af Træ.
Trevet og Treveta, s. Trivet.
Trevle, m. Stykke, Splint, Fliis. (Mandal). I Trevla: sønder, i Stykker. Isl. trefill, Pjalt.
Treæring, see Triꜳring.
tri, Talord: tre (3). I mange Dialekter har det endnu særegne Former for de forskjellige Kjøn og hedder saaledes i Maskulinum: trir (Nhl. forældet), tri (Rbg. Sogn og fl.), tre (mere alm.), tryꜳ (Valders). G. N. þrír. I Femininum: trjꜳ (Sætrsd. Voss), treꜳ (Voss), tryꜳ (Vald.). G. N. þrjár. I Neutrum; try (B. Stift og fl.), tryg (Nhl.), trju (Sætersd.). G. N. þrjú. De to første Kjøn ere ellers for det meste lige i det Vestenfjeldske; paa andre Steder falde alle Kjøn sammen, og Ordet hedder da deels tri, deels tre. I Sammensætning er Formen tri mest udbredt, undtagen i Tallene tretten og tretti, som altid have lukt e (ee). Jf. tridje. — En usædvanlig Form tre’mꜳ forekommer i Sdm. i Talemaaden „pꜳ tremꜳ Sta’“, ɔ: paa tre Steder. G. N. þrimr, Dativ).
Trialning, m. en Stok som er tre Alen lang.
Triꜳring, m. tre Aar gammel Hest, Oxe o. s. v. Hedder ogsaa Triæring (Sogn, Gbr.).
Tribeite, n. Trespand, Dræt for tre Heste. Ag. Stift.
tridje (aab. i), adj. tredie. Nfj. Sdm. Ellers trie, tree og trea. G. N. þriði, acc. þriðja. — tridje-kvar: hver tredie. sjøl tridje: selv tredie. Tredje-Parten: den tredie Deel.
