det varede ikke længere. Dæ tryt inkje: der kommer ingen Ende paa; der vil altid blive nok. Gje dæ aldri mꜳ trjote: gid det aldrig maa fattes. — Bruges ogsaa med Dativ; f. Ex. Dæ traut oss inkje: det blev aldrig for lidet for os. — Heraf Trot og trøyta.
Trjoting (Tryting), f. Ophør, det at noget holder op eller faaer Ende.
Tro, f. (Fl. Trø, r), 1) en Rende, Vandrende, især af en udhulet Stok. Gbr. Østerd. og Tr. Stift. (Ellers Slok, Renna). — 2) en udhulet Blok; et langagtigt Kar som er dannet af en Træstamme ved Udhuling. Gbr. I Hall. hedder det ogs. Tron. G. N. þró. Ellers Stokk, Kupa og Brya.
Tro, f. Trædebræt; see Trøde.
tro, imp. s. trꜳ. Troa, s. Trode.
Trod (Tro), n. 1) Tagfjele, Underlaget i et Tag (i Modsætning til Tørv eller Tegl som lægges ovenpaa). B. Stift, Tell. Ørk. og fl. (G. N. tróð). Heraf trøde. Jf. Bruntrode. — 2) Træ til Hesjer, de Stænger hvoraf man opsætter Hesjer at tørre Hø og Korn paa. N. Berg. Ogsaa kaldet Hæsvid. Jf. Hesja.
Trode (Troe), f. en lang Stang (dannet af et ungt og rankt Træ). Fisketrode (Medestang), Hæstrode (Hesjestang). N. Berg. og fl. I Gbr. hedder det Trøe.
Tro(d)fjøl, f. Tagfjel. Paa nogle Steder blot om de Fjele, som fæstes til Vindskeden paa Enden af Taget.
Tro(d)lengd, f. en enkelt Stanglængde i Hesjerne. Jf. Skot.
Tro(d)navar, m. en Naver af middels Størrelse; et Bor til Nagler i Fjelevægge. N. Berg.
Trodskot, n. Skuur til at oplægge Hesjestængjer i. B. Stift. — Naar disse Stænger opstables paa Siden af et Huus, hedder det en „Tro’vegg“.
Trog (aab. o), n. et Trug, langagtigt Fad. Hedder tildeels Traug, Trau (Søndenfjelds). G. N. trog. Jf. Trygjel.
Trokk, f. en meget betraadt Plads, et Sted hvor Jorden er stærkt sammentraadt, saasom i et Gaardsrum eller foran en Dør. Tell. og Ag. Stift. (Ellers Trꜳ og Gald). Jf. trakka.
trokla, s. neste og beste.
Troll, n. 1) Trold, Uhyre, fabelagtigt Væsen. G. N. tröll. Ordet anvendes ogsaa paa Mennesker og bekjendte Dyr med Begreb af en usædvanlig Haardførhed, Graadighed, Arrighed og lignende; f. Ex. D’æ Troll te Hest; Troll te Kar; eit Troll te eta o. s. v. — 2) Sødyr, Bløddyr, levende Skabninger i Vandet; især saadanne som have en usædvanlig Skikkelse og ikke ere bekjendte under noget eget Navn. Hertil Korstroll, Toknetroll, Rovetroll og fl. (I svenske Dial. troll, Krybbyr). — 3) Insekt, Leddyr. Temmelig alm. især som Benævnelse paa de vingedækkede Insekter. D’æ fullt mæ Troll i Gras’e. Dæ kom eit Troll upp yve Fot’en. D’æ inkje Troll venare eld Gullsmi’en, ɔ: intet Insekt er smukkere end Guldbillen (Chrysomela). — 4) et Slags ondartede Bylder, som ansees foraarsagede af Insekter. Tell. og fl. (Jf. Ꜳma). Ogsaa kaldet Trollverk. Paa Helg. betyder Troll: Been-Edder, eller det samme som Flisma. — 5) en vis farlig Indvoldssygdom, som undertiden angriber Køerne og Hestene. N. Berg. I denne Betydning kunde det ogsaa forklares som Trolddom eller Forhexelse, ligedan som Tauvr.
trolla, v. n. (a—a), hexe, gjøre Trolddom. (Jf. trylla). Ogsaa v. a. forhexe, fortrolde. (Sv. trolla). — Particip trolla, forhexet.
Trollblꜳstr, m. en vis Hudsygdom; det samme som Alvgust. Helg.
Trollbær, n. en vis Urt med et enkelt Bær; Fiirblad (Paris qvadrifolia). Ellers ogsaa om flere Slags usunde eller uspiselige Bær.
Trollfisk, m. ubekjendt Fisk af en usædvanlig, besynderlig Skikkelse.
Trollgrip (aab. i), n. en Sygdom, som fordum ansaaes foraarsaget ved Berørelse af Trolde.
Trollhegg, m. Troldhæg, Hundved (Rhamnus Frangula). Ogsaa kaldet Ulvved, Gulved (Stav. Amt), Brakall (Buskerud).
Trolling, f. Tryllerie, Hexerie.
Trollkjering, f. Troldkvinde, Hex; ogsaa kvindelig Trold, Jættekvinde.
Trollmann, m. Troldmand, Hexemester. Oftere Trollkall.
Trollnyste, n. s. Finnball.
Troll-or, n. pl. Ord som man læser for at fordrive Sygdomme, især Been-Edder (Troll). Helg.
Trollpose, m. see Lakje.
Trollskap, m. og n. Trolddom, Hexerie, Forgjørelse.
Trollungje, m. slem, ustyrlig Unge.
trollut, adj. 1) fuldt af Trolde; oftere: fuldt af Krybdyr eller Insekter. 2) led, slem, ond, ondskabsfuld. Meget brugl.
