drive ved Trusel eller Skræmsel. G. N. þrúga. Ogsaa trygle, tigge idelig og paatrængende. Heraf Truging og Truing, f.
trugjen, tro, oprigtig; s. truen.
Trugsmꜳl, n. Trusel. Hall. og fl. (Sv. trugsmål). Ellers Trussel (Trusl), m. og Truging.
truleg, adj. trolig, sandsynlig.
trulege, adj. trolig, med Troskab.
trulla, v. n. rulle, vælte. Rbg. og fl.
Trumba, f. en Tromme. Hard. Sogn. Ellers: Trumme og Trume (aab. u). G. N. trumba). — 2) Tromle paa en Kakkelovn. Sogn. Ved Trondhjem hedder det Trummel, m. — Trumbekolv, m. Trommestok (B. Stift). Trumbeslag, m. Trommeslag. Trumbeslagar, m. Tambour.
trumba, v. n. (a—a), slaae paa Tromme. Ellers trumme og trume (aab. u). Betyder ogsaa larme, snakke, skjende.
Trums, see Frums.
Trunad, m. Tiltro, Tillid. (Sjelden).
truska (aab. u), v. a. (a—a), 1) tærske. N. Berg. Gbr. Ndm. (see treskja). 2) v. n. brage, larme, som naar man knuser noget. N. Berg. (Jf. trysja).
Truskap, m. Troskab, Trofasthed, Paalidelighed.
Trussel, s. Trugsmaal.
Trut, m. Flab, Snude. Buskerud og fl. Sv. trut. Jf. Strut og Rott.
truten, adj. hoven, opsvulmet, angreben af Hævelse; om Lemmer. Næsten alm. Nogle Steder: troten, aab. o (Buskerud). G. N. þrútinn. Jf. Trote. — Uegentlig: hidsig, forbittret, som vanskelig kan skjule sin Ærgrelse.
trutna, v. n. (a—a), hovne, bulne; om Lemmer. Meget brugl. G. N. þrútna. Ellers hovne og bolna. — „trutna til“: udvide sig; om Træ, f. Ex. om Staverne i et Kar, naar de blive tættere ved at gjennemtrænges af Vædske.
trutt, adv. trolig, med Troskab.
truværug, adj. troskyldig, oprigtig.
try, Neutrum af tri: tre.
Tryga, f. et Slags Saaler eller Rammer af Træ, som bindes til Fødderne og bruges til at gaae paa i dyb Snee. Hedder paa enkelte Steder Truge; i Sdm. ogsaa Tryve. Isl. þrúga.
trygg, adj. 1) tryg, sikker. G. N. tryggr. 2) ubekymret, som ikke frygter noget. 3) paalidelig, som man kan være tryg for. trygg Iis: stærk Iis, som man trygt kan færdes paa. trygt Ver: stadigt Veir, hvori man er sikker for Regn. Han æ sjelda trygg, som altid mistryggje: den som altid mistænker Andre, er sjelden selv uskyldig.
tryggja, v. a. (gje, gde), ansee for tryg. tryggje seg: troe sig sikker (= tru seg). Skulde ogsaa betyde: betrygge.
tryggjast, v. n. blive tryggere.
Tryggje, n. Tryghed; Betryggelse. (Sjelden). Sædvanlig: Tryggheit, f.
Trygje, n. et Slags Kløvsadel eller Kløvkurv. Sætersd.
Trygjel, m. (Fl. Trygla), et lidet Trug. Sogn. (Isl. trygill). (Af Trog).
trygla, v. n. trygle, tigge idelig. Heraf Trygling, f.
trygt, adj. trygt, sikkert, uden Fare; ogsaa roligt, uden Frygt.
Trykk, m. Tryk, Paatrykning; ogsaa Beklemmelse.
trykkja, v. a. (kje, kte), trykke, klemme. (G. N. þrykkja). Ogsaa trykke Bøger, prente. Particip: trykt. Subst.: Trykkjing, f.
Trykkjerid, f. et Anfald af Trykning eller Beklemmelse. N. Berg.
trylla, v. a. (e—te), forvirre, forvilde, gjøre En forstyrret i Hovedet; egentlig forhexe. Jæd. (Jf. trolla).
tryllest, v. n. svækkes af Alder, gaae i Barndom. Sdm. (sjelden).
trylt, adj. (part.), forvirret, sandsesløs; egentlig forhexet. Jæd.
Tryne, n. Tryne (paa Sviin). G. N. trýni. (Jf. Rott, Trant).
Trys (aab. y), m. Knæk, Brydning.
trysja (aab. y), v. a. og n. (trys; tryste), 1) knuse, slaae i Stykker, tærske; f. Ex Bark. N. Berg. Gbr. og fl. — 2) brage, larme, gjøre Støi som naar man knuser noget. N. Berg. (Jf. trosa). Heraf Trysjing, f.
Trysjar, m. En som knuser eller brækker; ogsaa en dristig, dygtig Karl. Sdm.
tryskja, tærske; s. treskja.
trysta (aab. y), v. a. (e—e), klemme, kryste, presse. Valders. (Ellers kreista, kroste). Isl. þrista, trykke.
tryt, og tryta (ophøre), s. trjota.
tryta, v. n. (e—te), brumle, give en svag langtrukken Lyd, ligesom Køerne naar de ville have Foder eller længes efter at komme ud. (Forskjelligt fra rauta, da Lyden er meget svagere og frembringes i Struben uden at aabne Munden). B. Stift og fl. (I Tell. siges drynja). Heraf Tryting, f.
Tryte, f. en Aborre (Fisk). Tell. — I Ag. Stift Ꜳborr.
Træ, n. et lidet omgjærdet Jordstykke, en Fold, indhægnet Plads. Nhl. Hard.
