dei so’ vara te ’nꜳ: det er værst for hans Paarørende. (Sdm.). Alle dei so’ til vara: alle Vedkommende og Paarørende. Nordre Berg. Hard. (G. N. varða). — 2) gjøre noget til Sagen; hindre, skade. Da kann inkje vara: det kan ikke hindre, det siger intet. Nhl. (G. N. varða). — Til den første Betydning hører formodentlig Ordet „vara“ i det Ordsprog: „Han svara, so Mꜳl’e vara“, ɔ: den som finder sig truffen ved det Talte, han svarer derpaa; eller egentlig: den svarer, som Talen vedkommer. Sdm. (Jf. varna).
vara, adj. slimet, fuld af Voer. Tell. (Af Var, m.).
Varagn, n. Noget til at have i Baghaand; Reserve, Midler for et Nødstilfælde. Sogn. (Jf. Vare).
varande, adj. 1) vedvarende. Oftere varig, varug. 2) varslende, advarende. — Derimod: til-varande, ɔ: vedkommende, paarørende.
Varaskꜳl, f. en Drikkeskaal med et Hul i Midten, som omgives af en ophøiet Rand og er saaledes indrettet, at man kan see igjennem Skaalen, medens man drikker. Tell.
varast, v. n. 1. (Imp. -ast), blive varsom, lære at vogte sig. Meget brugl. Han mꜳtte dꜳ eingꜳng varast: engang burde han dog lære at vogte sig.
varast, v. n. 2. blive slimet, belægges med Voer (s. Var). Hard.
Varatak, s. Vartak. — Varavott, s. Varvott.
Varꜳr, f. en Aare over det sædvanlige Tal (i en Baad); Reserve-Aare, at gribe til naar en af de andre gaaer i Stykker. Søndre Berg.
Varbor, n. Fjele som man fæster paa Siderne af en Førselsbaad for at beskytte ladningen. Søndenfjelds.
vard, beskyttet. Particip af verja.
Vardivle, n. varslende Aand; Forvarsel for en vis Begivenhed. Tell. (Ellers Foring, Fyrefær, Førerona). I Buskerud hedder det Valdøger. I Ørk. betegner Vardøvle et uanseeligt Menneske, en Dverg, Bytting. Ogsaa kaldet Val.
Vare, m. 1. 1) Agt, Varetægt. I Talemaaderne: taka i Vare (tage i Agt), taka Vare pꜳ, ogs. taka te Vara. (G. N. vari). — 2) i Forbindelsen „te Vare“ (el. te Vara), ɔ: til Reserve, til at have i Baghaand for et muligt Tilfælde. Brugl. paa Helgeland. Mere udbredt i Sammensætning som Varagn, Varꜳr, Varavott.
Vare (for Varde), m. 2. en Varde, et Mærke af opreiste eller opstablede Stene, især paa et Fjeld. G. N. varði.
Varegsla, f. Advarsel, Formaning. Nhl. (Formodentlig af eggja).
Varg, m. Ulv. Brugl. overalt nordenfjelds (tildeels udtalt Varj, Værj), ogsaa i Sdm. og fl. G. N. vargr. Sv. varg. (Ellers Ulv, Skrubb, Graabein). Uegentlig om en vild og urolig Karl, en Vildbasse. — Vargebøle, n. et Kuld Ulveunger. Vargefet, n. Ulvespor. Vargehide, n. Ulvehule. Vargskinn, n. Ulveskind. Vargungje, m. Ulveunge.
Vargul (uu), m. en vilter, urolig Dreng; en Vildbasse. Sdm.
Varhaug, m. en Dynge af Ved, især Drivved. Namd.
Varjor, f. en vis graaagtig Jordart. Ørk. (Forklares ogsaa som Varg-jor).
Varkufta, f. Overkufte, Overtrøie at bruge i Uveir. (Sjelden).
varla, v. a. kramme, slide, smudse (= valka). Sdm.
varlꜳten, adj. meget forsigtig, tilbageholden; ogs. bly, undseelig. Sogn og fl. Samme Begreber udtrykkes ellers ved: grannvar, vedvoren, hꜳvar, ꜳkꜳr, plent, skripen, forøven.
varlege, adv. varligt, forsigtigt.
Varljos, n. Lysglimt, der ansees som et Forvarsel for en eller anden Begivenhed. B. Stift (sjelden).
varm, adj. varm. (G. N. varmr). Femin. i Hard. vorm. Neutrum hedder i Ag. Stift tildeels: vart. — I Nordre Berg. ansees varm næsten som et fremmedt Ord, da man her siger fjelg (Nfj. Sdm.) og heit (Sogn).
varma, v. a. (a—a), opvarme. Hedder ogsaa værme (verma).
varmast, v. n. blive varm.
Varme, m. Varme. Hedder ogs. Verme, Vørme (Søndre Berg.), Værde (Buskerud) formodentlig for Vermde. (Jf. vart, for varmt). Ellers bruges Varme ogsaa i Betydning af Ild, hvorom see Verme.
Varmerkje, n. Varetegn, Mærke som er sat til Advarsel. (Sjelden).
varna, v. a. vedkomme, anrøre, være beslægtet med (= vara). Helg.
Varnad, m. Paarørende, Slægtninger, Familie. (Sdm. sjelden). Især Børn, Efterkommere. (Sogn). Egentlig det som vedkommer En. (G. N. varnaðr). Jf. vara.
Varnagle, m. 1) en Nagle i Baaden, hvori man fæster Enden af Seilrebet
