dannet Stykke som indsættes i Klæder. (Hedm.). Altsaa: 1) Forøgelse. 2) et tilføiet Stykke. 3) Yngel o. s. v.
Aust, m. Øst. En ældre Form: Austr, er sjelden. G. N. austr.
avdaga. — Talemaaden „D’æ avdaga“ betegner kun, at det sidste Dagslys i Vest er forsvundet, saa at Himmelen er overalt lige mørk (uden Hensyn til Mørkets større eller mindre Grad).
Aventas (Aventasi), n. Leilighed til noget. (N. Berg.). Fremmedt Ord.
ꜳdꜳ. — Den egentlige Form skal være eda eller ida (aab. i). See Tillægget til „ia“.
ꜳd’e (for ꜳder), adv. førend, inden. Dæ vert’e lengje ꜳd’e han kjem’e. Sdm. (sjelden). Mere brugl. i Sfj. i Formen: ꜳ’e. G. N. áðr. (Jf. annast).
ꜳleggje, v. a. lægge et nyt Lag paa, sætte ny Eg paa Øxer og deslige. (Tell.). Jf. Ꜳloga.
Ꜳtak. — For „Otak“ er sat: Utak.
Ꜳvetne, n. see Ovvatn.
Bak, n. 2. — Formen „Bakje“ burde skrives Bakj’e, for at adskille den fra det gamle Dativ. Istedetfor „til Bakes“ sættes: til Baka.
Bakola. — Ogsaa Bakele. (Østerd.).
Basse, m. Karl; Kammerat. I Sammensætning som Villbasse, Rasbasse.
Bꜳing. — Tilføies: Ørk.
Bꜳt. — Navne paa de forskjellige Slags Baade ere: Færing, Kjempefæring, Trirøming, Trirøding, Seksring, Fyring, Femkjeiping, Fembøring, Seksroring, Fjørefar, Ꜳttring, Ꜳttæring, Tiæring, Slagkjeiping, Sambøring, Tendring; — Skuta, Snekkja, Ferja, Prꜳm, Eikja, Ꜳfløy. — Navne paa Baadens forskjellige Dele ere: Kjøl, Stamn, Understemne, Bor, Vinsar, Kjempa, Rip, Æsing, Rꜳng, Kne, Knott, Bekk, Røde, Rom, Sigla, Skut, Fotstøde (Fotstova), Tofta, Tilja, Plitt, Kjeip, Toll, Varnagle.
Bein. — „Inkje Bein“: ikke en eneste Fisk. (B. Stift). Ligesom „inkje Hꜳr“, om Kvæg.
Beinbrot (aab. o), n. Beenbrud.
Bekre, f. — Skulde forklares: Hjertemusling (Cardium edule). Ogsaa kaldet Bekreskjæl, f.
bera, (v.a. og n.). — bera fyre seg: bruge, hjælpe sig med. Han heve so lite te fyre seg bera: han har saa lidet at gjøre med. — bera til: begynde, komme i Gang; ogsaa hænde, indtræffe, føie sig. Dæ kann snart bera te. (G. N. bera til).
Berggylta. — Det systematiske Navn forandres til: Labrus rupestris.
betre. — Formen er ikke saa ganske ubrugelig, da det trondhjemske „bett’er“ egentlig er samme Form.
bidja. — Betydningen ordnes saaledes: 1) bede, anmode En om noget. 2) byde, indbyde. 3) byde, befale, paalægge. 4) ønske. be vondt, be go’ Natt o. s. v. 5) v. n. tigge, betle. — Heraf Bidjing (Be’ing), f. Beden; ogsaa Tiggerie.
Binge, m. et særskilt Rum i Fæhusene; ogsaa Mødding (egentlig Gjødsel-Rum). Ved Kristiania.
Bjella. — Burde maaskee opføres i Formen Bjølla. (Ligt Fjøra, Tjøra).
Blꜳsoleie. — Forklares: Stifmorsblomst (Stykmorblom). B. Stift.
blidspent. — Bedre: blid, venlig af Naturen eller paa Grund af et muntert og fornøiet Sind.
Blodtꜳg, f. see Tꜳg.
bløytast. — Skulde staae efter Bløyta.
Bogna. — Sjak er forandret til Skjak. Henviisningen til dette Ord burde imidlertid udslettes, da nemlig „Skjek“, efter nærmere Oplysninger, synes at betyde en anden Ting.
Bol. — Jf. Legebol, Prestbol, Sætrebol.
brꜳfengd. — G. N. bráðfenginn.
Brꜳk, n. 2. opdrevet Tang og Søgræs, eller andre opkastede Ting paa Strandbredden. (Sjelden). Jf. Flodabrꜳk. G. N. brúk.
brꜳtaka, v. a. gribe pludselig eller voldsomt. (Sjelden).
Breidd. — Ogsaa: et Stykke Tøi, som har Vævens hele Brede; en enkelt Vævbrede f. Ex. i Seil, Tæpper og store Klædningsstykker. Ogsaa kaldet Vꜳ, Stav, Dyft. Betydnmingen ordnes: 1) Brede, Bredhed. 2) Vævbrede. 3) Bred, Kant. Undertiden: Side, især i Talemaaden „i Breidd mæ“: jævnsides ved. Sv. bredvid.
Brising. — G. N. brísingr (et af Ildens Navne i Skalda).
Broktosk, — Skulde maaskee egentlig hedde Brꜳktosk (af Brꜳk, n.).
Brot. — Ved den tredie Betydning er noget glemt. Det skulde hedde: 3) Skaar, Stump, afbrudt Stykke. (Glasbrot, Krusbrot og fl.). Ogsaa en forslidt eller skrøbelig Ting. Klokkebrot, Stolebrot. (I Spøg siges ogsaa Kallebrot og Kjeringebrot).
Brya. — Den hardangerske Form er Bryggja. Paa enkelte Steder skal det ogsaa hedde Brydja.
