Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/641

Denne siden er korrekturlest

Bumbsiglar, m. Bomseiler, Fartøi med Bomseil.

Bundan. — G. N. bundin. (Blandt Kornets Navne i Skalda).

Bunding. — Kan simpelthen forklares ved: Strikketøi.

byrja (begynde). — Er mere brugeligt i Smaalehnene.

Byte. — Rettere: 1) Bytte, Ombytning; ogs. Forandring, Omskiftelse. 2) Deling, Udskiftning. 3) Skjel, Grændseskjel.

Dag. — „D’æ stor’e Dag“: det er allerede meget lyst. (B. Stift): Høgst ꜳ Dag: midt paa Dagen. Fyre Dag: om Morgenen før Daggry. Mæ Dagjen: ved Dag, om Dagen. — Navne paa de forskjellige Tider af Dagen eller Døgnet ere: Morgon, Otta, Lysing, Rismꜳl (Uppstamund), Midmorgon (Ꜳbitmund), Mjøltemund, Halvgjengje (= halgꜳtt te Middags), Dogurmꜳl, Middag el. høgst Dag; Aftan, Undꜳl, Ykt (Oft, Non), Møraftan, Skyming, Kveld, Kveldseta. Jf. Dim. — Navne paa enkelte Stunder i Almindelighed ere: Ykt, Stund, Rid, Time, Bil, Mund, Mꜳl, Leite.

dan, adj. bruges ogsaa i Østerd. og Smaalehnene. Undertiden i Betydningen: oplagt til noget, lysten, hidsig efter noget. Han va sꜳ dan ette dæ.

Dape. — I Østerd. Dave, el. Dava.

Dau(d)jor, f. Ufrugtbar eller kraftløs Jord hvori intet voxer. (Ag. Stift). Ogsaa kaldet Dau’mold.

Dau(d)vatn, n. stillestaaende Vand; især om raaddent, ureent Vand.

Dave, Vandpyt; see Dape.

denne. — Formen dinne udtales ogsaa med lukt i (ii), men ditte og disse altid med aab. i.

di. — „frꜳ di“: fra den Tid af. Alt frꜳ di han kom hær.

Dogurslꜳtte. — Bedre: et Engstykke som man kan slaae paa en halv Dag, altsaa til Davre eller Middag.

Dokterskap, m. Lægedom. — doktera, v. a. læge, helbrede. (Fremmedt).

domenera, v. n. larme, buldre; ogsaa skjende, yppe Klammerie. (Fremmedt).

Dott. — Udførligere: 1) Tot, Visk, noget at tilstoppe med. 2) en liden Slump eller Masse. 3) en liden Hob, Flok, Stiim. Nogle Steder siges Dott ogsaa om en sløv og ligegyldig Person.

Dotter. — I Forbindelse med et Mandsnavn bliver dette Ord paa Helgeland forkortet til „te“, f. Ex. Hanste, for Hansdotter.

Dram, m. en Dram, liden Drik (Brændeviin). Udtales overalt kort (som Dramm). Jf. Eng. dram, som egentlig betyder Drachme (Qvintin).

drepa. — „drepa seg“ bruges ofte i Betydningen: drukne eller omkomme ved Uforsigtighed (f. Ex. ved at reise ud i farligt Veir); ogsaa: ødelægge sig ved Anstrengelse; egentlig dræbe sig.

driva. — Ogsaa: spadsere, gaae frem og tilbage. — Ordets Betydninger burde være mere udviklede, omtrent efter følgende Plan: 1) v. a. drive, støde (f. Ex. Nagler). 2) kaste, slænge. 3) fordrive, bortdrive. 4) fremdrive, føre afsted; især: flaade, føre Trælast. 5) holde i Drift, bruge, f. Ex. en Gaard. 6) tvinge, fremskynde; ogsaa: plage, anstrenge. 7) v. n. drive, fyge; ogs. falde. 8) flyde afsted; ogs. fiske ved Drivning. 9) spadsere; ogs. flakke om (= reka). 10) sysle, bestille noget.

Drunt, m. Fjert. drunta, fjerte.

drøg, adj. bruges ogsaa eenligt med Betydning: istand til at drage, stærk til at trække Læs (om Heste). Østerd.

Duragꜳtt, f. Dørkarm. Forekommer i de tellemarkiske Viser.

Dvergstein, m. see Dvergsmide.

(Plantenavn). — I ældre Ordsamlinger hedder det ogsaa Dꜳ og Dꜳe.

dælen. — Synes kun at være brugeligt i Neutrum (dæle), og kunde derfor vel egentlig hedde: dæleg.

døyva. — Skulde ogsaa betyde: bedøve, gjøre døv.

Eiende. — Maaskee egentlig Eigjende. Der forekommer et G. N. eigin (blandt Kornets Navne i Skalda), hvilket maaskee kunde staae i Forbindelse hermed.

Eign. — G. N. eign. Jf. Ueiga.

Eikja. — Forekommer ogsaa i Ag. Stift. I Smaalehnene hedder det Eike.

Eim. — „Sim“ er forandret til Sem.

Eima. — Jf. Finsk aibme (Naal).

einka. — Egentlig: mageløs, eneste i sit Slags.

Einstøding. — Ogsaa en Særling, En som ikke vil være med Andre.

Eitresmog. — Tilføies: n.

Elvastraum. — Rettere: Strøm i Vandet ved Mundingen af Elv.

Elvskot, n. Banker som opskydes af en Elv.

Embætte. — Udførligere: 1) Syssel, Arbeide, Bestilling; især Kvægets Røgt. (Sjelden). 2) Tilsyn, Opvartning i et Gjæstebud. 3) Embede.

Ettesleng, m. Efterspil, Omkvæd i Enden af et Vers. Ogsaa Eftersmæk; noget som kommer uventet efter.