fagreten. — Kan simpelthen forklares: smaatærende.
falera, fire, give efter, give tabt. (Fremmedt).
Fane, f. Sneehob. See Fonn.
Farabbel, Fabel, Æventyr.
farkjenna. — Det anførte Exempel forklares: vi have ingen Aarsag til at kalde ham vor Fader.
Fatl. — Talemaaden „i Fatle“, hvor Fatle er en gammel Dativform, kunde vel ogsaa henføre til Ordet Fetel. (Ligesom G. N. katli, af ketill).
fꜳ (med Formerne: fæ, fekk, fingje). — Den sidste Form (Supinum) maa rettes til fengje, i Lighed med de opstillede Supiner af ganga og hanga. Altsaa: fæ, fekk, fengje.
fꜳdd. — Et andet fꜳdd er Particip af fꜳ, v. a. 1. og betyder faaet (= fengjen).
Fe. — Tilføies: G. N. fé, Fæ, Gods, Penge.
fella. — Istedetfor Love (p. 93 a, 1) skulde sættes: Norges gamle Love.
Fengd, f. Fangst, Bytte, Udbytte; ogsaa Mængde, et stort Forraad. Forekommer paa enkelte Steder, dog sjelden.
Fete. — Skulde adskildes i to Ord.
Fetling. — Den anførte Form Feltjing er kun en Tilnærmelse til Udtalen, og kunde ogsaa skrives Feltling eller Felsjing.
fiksera, ærte, drille. (Fremmedt).
Filla, f. (m. er Trykfeil). — I Sammensætning med et paafølgende Ord betyder „Fille“ noget ubetydeligt, uselt eller lumpent; f. Ex. Fillegamp, en daarlig, uduelig Hest. Fillehus, en elendig Hytte. Fillestykkje, et lumpent Stykke. Jf. Fillearbeid.
Finanseri, n. Spøg, Fjas, Gjækkerie. (B. Stift). Fremmedt.
Finelse, n. en Skjønhed, et vakkert Menneske; ogsaa spotviis om En som gjør sig megen Umage for at ansees som smuk og fiin. B. Stift.
Fiskestøde, n. Fiskegrund i Havet. (Sjelden).
Fiskesveinar, pl. Stjernebilledet Orion. Oftere Fiskekallar (s. Fiskekrok).
Fita (aab. i). Tilføies: f.
Fivel. — Synes egentlig at betyde Frø-Ulden eller Fjæderduskene paa Planternes Frø. I „Skjøtarfivel“ synes det at betyde et Rør.
Fivreld. — Hedder ogsaa: Frivil (i Østerd.), og Fryvel (Hedemarken).
Fjellrape, m. smaat Krat paa Fjeldene; især Dvergebirk. (Jf. Rape). G. N. fjallrapi (et af Træernes Navne i Skalda).
fjellvand; rettere: fjellvan.
Fjetra. — Istedetfor „Stavband“ er Stabband opført.
Fjor. — Hertil Gaardsnavnene Fyre (aab. y) af det gamle Dativ firði. Skrives sædvanlig: Førde (rettere Fyrde).
Fjorfil, = Underfil. (Hedemarken).
Fjorung. — G. N. fjórðungr.
Flaga. — Hertil Hosteflaga, Nosflaga, Skjelteflaga, Sveiteflaga; ligesaa Verkflaga, Svidflaga og fl.
Flinga. — Jf. Flukka, og Flogge.
Flokk. — Findes ogsaa anført som et Plantenavn fra det Trondhjemske; saaledes: Skogflokk (Geranium) og Fjellflokk (Polemonium). Maaskee egentlig Flokka, f.
flust. — Skulde staae foran flusut.
Fly. — Et andet Fly med uvis Betydning forekommer som Stedsnavn.
folen. — Maaskee rettere foleg, da det sædvanlig bruges i Neutrum i Formen fole.
folkeleg. — Ogsaa: fornuftig, besindig, maadeholden. (Egentl. menneskelig).
Fonn. — I Ag. Stift har det tildeels Formen Fane.
Forbust. — Tilføies: Tr. Stift.
forkrøkt, adj. forvrænget eller fordærvet ved Krumning, formeget sammenkrympet.
forsetja, v. a. (set, sette), klemme, bringe i Knibe, søge haardt ind paa.
forveld, adj. halvkogt. Tell. (hvor Ordet forvelle ogsaa bruges).
forvoren (aab. o), adj. meget slem, reent gal, som forhexet.
Fostasi, Fustage (Kar).
framlengjes. — Bruges ogsaa i Ag. Stift og synes at være meget udbredt.
frꜳ. — „frꜳ seg gjort“: færdigt, sluttet, ophørt; ogsaa: forbi, til Ende. Berg. Stift og fl.
frelsa. — Istedetfor „a—a“ burde sætte: e—te, som er den almindeligste Form. Particip: frelst.
fremste. — Ogsaa om Steder eller Gaarde, som ligge længst inde i et Dalstrøg; saaledes: Fremste-Gar’en, Fremstedalen o. s. v. I Sdm. har det tildeels den besynderlige Form: fremde.
Frivel, see Fivreld.
Fross. — Det gamle fress er ogsaa et Navn paa Bjørnen. Hermed kan det foranførte Fjellfross sammenlignes.
fræk (graadig). — G. N. frekr.
Fræning. — Findes ogsaa anført som
