Husbrei (Husfrøye?), Madmoder.
Ile, Løbet i Ploven.
jamka (jæmke), jævne.
Kalfare, Taget paa Fæhuse. B. Stift.
Kꜳte, Udvæxt paa Træer.
kjætall, kaad, overgiven. Ag.
Knott, Standsning i Væxten.
Kovan (Kꜳvan), Skjødehund. — Jf. G. N. kofan. (N. g. Love, I, 234).
Kvar, el. Kvꜳr, kløvede Træer.
Kvarlega (Qværleie), Sygeleie.
Kvarseta (Qværsæte), Stillesidden.
kvinsk, kvindekjær.
kviug (kvidug?), mæt.
lꜳge, samle flydende Træ. Ag.
lꜳtast (lꜳtes), døe, drukne.
Lei (for Leid?), Leilighed.
Lettre, Natteleie for Kvæg.
Lumbe, et Slags Søfugl.
Mꜳgenaut, den som har Ens Kones Søster til Ægte. Tell.
meide (meie), lemlæste, give et stort Saar. (Leem, p. 431). G. N. meiða.
Meongs (Midjungs?), middelmaadig.
Molfor, Bregner. (Gunnerus).
Muru, Sommerskud paa Træer.
Møye, en Ring omkring Solen. Ligesaa Solmøye. — Ag.
nuv, but, stump.
Ovtru, Overtro.
Rꜳpe, en Urt (= Krꜳkefro).
Re, et Par Neg eller Kornbaand.
Rekor(d), Spottegloser.
Rokjæring, Barselkone. Smaalehnene.
Rugge, Skindfæld. (Leem).
Samvit (-vet), Fornuft, Forstand. (Ordsaml. fra Hedm. Ogsaa hos Leem).
Sꜳt, et Sted hvor man fisker. — Ag.
sjale (skjala?), holde sig lystig.
Skamtid, de korte Dage ved Vintersolhverv. (P. Dass).
Skass, kivagtigt Menneske.
Skildag, en vis bestemt Dag.
Skjelg, Frygt. „Tidt skydes maa Skjelg udi Bringe“. (P. Dass). G. N. skelkr.
skjøre, aftage, om Maanen. Ag.
Skrꜳ, Alterbog.
skrime, feile, fattes noget.
Slor, Sump, Mose. — Ag.
Smæe, Smaafæ. — Tell.
spronøygd, som har udstaaende Øine.
stinke, stivne (af stinn). Ag.
Svarv, Bagstrøm.
Søll, el. Søl, et Slags Tang.
Tart, Halebeen. — Tell.
Tenung, Spirer eller Skud af Rødder i Jorden. — Ag.
Tjøn, Kammer, Gjemmested.
tverrande, aftagende Maane. (Leem).
Tvetle, Forvarsel, Anelse. Gbr.
Umake, eenlig Person.
valg, smagløs, vansaltet. (Leem).
Varne, Gods, Eiendom. Maaskee: Varning. G. N. varningr.
Verbrand, Drage, Luftsyn.
vire (virre), omsnøre, omvinde.
Ættlegg (Ætlægning), Slægtregister.
Ættriv, Familie-Feil eller Dyd.
Ør, en liden Smule. (Leem).
Ørjonur, Vaas, Sladder.
