kløyvd. Kr. B. og Tr. Stift. G. N. flókinn. Jf. toven.
Flokk, m. 1) Flok, Hob, Samling. Ein heil’e Flokk: en ikke ubetydelig Hob. I Flokke-tal el. i Flokke-vis: hobeviis. 2) Familie, Huusfolk. Ein stor Flokk: en stor Familie, mange Børn.
flokkast, v. n. flokkes. Ogs. flokka seg.
flokna (oo), sammenvikles, komme i Urede. Jf. fløkjast.
flo-leggja, v. a. lægge lagviis over hinanden (s. Flo). Nogle St. flosetja.
Flom, m. s. Flaum.
Flor (oo), m. Fæhuus, Kostald. Sogn; Nhl. Shl. Lister. I Hard. er det forskjelligt fra Fjos n. G. N. flór (Diplom. I, 187). I andre Sprog betyder flor: Gulv.
Florslæm, m. og Florskukk, m. Loft i et Fæhuus. Nhl. og fl. (= Fjoshjell).
Flos, n. s. Flus.
FLose (aab. o), f. Opbruusning, Heftighed, en pludselig paakommende Lyst. Sdm. Hertil floset (-ette), adj. ustadig, som har Lyst og Mod i enkelte Øieblikke, men ikke ellers.
Floskur, f.s. Flodskur.
Flossfjør (el. Flꜳssfjør), f. Fiskenes Svømmefinner. Nordenfjelds. I Sogn hedder det: Strissfjør.
Flot (aab. o), m. en fladt liggende Ager. Sdm. Ørk. og fl. (Af flat).
Flot (aab. o), n. 1) Flyden, det at noget flyder. G. N. flot. — fꜳ Bꜳten pꜳ Flot: bringe Baaden paa Vandet, faae den flot. — 2) Fedt, strøknet Kjødfedt; eller i Almindl. noget som flyder ovenpaa.
flota (aab. o), v. a. (a—a), 1) faae til at flyde, sætte paa Vand; især sætte en Baad ud. B. Stift. (G. N. flota). 2) flaade, transportere noget tilvands, saaledes at man lader det flyde.
Flota (aab. o), f. Flade, en flad og jævn Mark. Hedder ogsaa: Flutu (Ørked.), Flata (Namd. og fl.), og nogle St. Flot, f. (Tell. pl. Flatir?).
flotande, som kan flaades (s. flota).
Flote (aab. o), m. Flaade; Tømmerflaade; Skibsflaade. Ogsaa Flꜳta, Flꜳtꜳ. (G. N. floti).
Floting, f. Flaadning af Trælast.
flotna, v. n. (a—a), flyde op, komme op paa Overfladen. Alm.
Flud (Flu), f. en Banke eller et fladt Skjær, som i Flodtiden er overskyllet. Helg. Sdm. og fl. Jf. Fløde.
Fluga (aab. u), f. Flue. Hedder ogsaa Floga, med aab. o (Shl.), Flogo (oo), Flaue. (Isl. og Sv. fluga).
fluge, v. s. fljuga.
Flugebjønn, m. en Art Bræmse eller Klæg. Sogn. I Sdm. Rosaklegg.
Flugesopp, m. Fluesvamp (Agaricus muscarius).
Flugse, f. Lap, Lase, Pjalt. Nordre Berg. Ellers Filla og fl. 2) Flokker, Sneeflokker. Snøflugse. 3) en Ørn. Meget brugl. i Yttresogn.
flugset’, adj. laset, pjaltet.
Flugt, f. 1) begge Vingerne paa en Fugl. B. Stift. 2) Flyven, Flugt. (Sjelden). 3) Flugt, at man flyer. taka Flugt’a.
flugta, v. n. flagre, vifte (Isl. flögta). Om Fugle: flagre, slaae med Vingerne. Nordre Berg. og fl. Ellers: flagsa.
Flukka, f. en tynd Skorpe. Nhl.
Flukr (Flukk’er), n. Fregner, Solpletter. Sdm. og fl. Jf. Frukna, Frokle.
flukret’ adj. fregnet; s. fruknut.
Flundra, f. Flyndre (Sv. flundra). Flundreskap, n. Flyndreskikkelse.
flunsa, v. n. skynde sig, arbeide med Larm og Bulder. Sdm.
Flus (aab. u), n. Skjæl, Skal; smaa Stykker eller Smuler af meget tynde Sager, f. Ex. af tørre Blade eller af en tynd og fortørret Hinde; saaledes: Konnflus (om Stykker af Kornskal eller Avner), Tobakflus (Smuler af Tobak), Hꜳrflus (om de smaa Skjæver, som efterhaanden afskjælles af Huden paa Mennesker og Dyr). Jf. flysja. Ordet er maaskee alm. men hedder ogsaa: Flos, aab. o (Shl. Jæd.), og Flys, aab. y (Tr. Stift). I Tell. Flus (uu), ogsaa om Skjæl paa Fisk. I Rbg. Flus (aab. u) især om Potetskal. I lignende Betydn. findes ogsaa: Flas (Tell. Gbr.) og Fles (Gbr.). Isl. flus, Skjæl, Bark. — Jf. Rus, Ras, Bos.
Flus (uu), m. en Bordkniv. Hard.
flus (uu), adj. gavmild, rundhaandet. Tellemarken.
flusast (aab. u), v. n. blive skjællet.
flusut (flysette), adj. skjællet; s. Flus.
flust (uu), adv. rigeligt, overflødigt. Meget brugl. i Tell. Rbg. og Mandal.
flutt (aab. u), flyttet. S. flytja.
Fly, n. 1. Lokkemad som udkastes til Fisk for at faae den samlet paa eet Sted. (Ikke alm.).
Fly, n. 2. (For Flygje), Myg og andre flyvende Insekter, som ere mindre end Fluer. Hard. og fl.
fly, adj. lunken, lidt varm. Ørk. Jf. flo.
fly, v. n. (r-dde), flye, henflye, tage sin Tilflugt. Vel rettere flygja.
