Fortale.
Den tiltagende Kundskab om vort Lands gamle Sprog har vistnok hos Mange vakt Ønsker om at have Anledning til en fuldkomnere Kundskab om vort nuværende Folkesprog, for at kunne sammenligne det nye med det gamle og lægge Mærke til den Plan eller Retning, som Sproget i den senere Tid har fulgt. De hjælpemidler, som man hidtil har havt til denne Kundskab, ere ikke tilstrækkelige til at give en saadan Oversigt af Sproget i det Hele, som paa denne Tid kunde ansees ønskelig, da de ere tilkomne paa en Tid da der endnu fandtes kun liden Interesse for Folkesproget, og man altsaa ikke kunde foretage noget stort Arbeide af denne Art. Endskjønt nu en fuldstændig Ordbog over Folkesproget ogsaa paa nærværende Tid er vanskelig at tilveiebringe, maatte dog ialfald et Forsøg dertil ansees nødvendigt, og det vilde derfor mest komme an paa, hvorledes en saadan Ordbog skulde indrettes, for at den bedst kunde svare til sin Hensigt. I det nærværende Bog nu fremkommer som et saadant Forsøg, anseer Forfatteren sig altsaa forpligtet til at gjøre Rede for, hvilke Kilder Indholdet er samlet af, og hvilken Plan der er fulgt ved Behandlingen af samme. De Fordringer, som man kan gjøre til et saadant Værk, ere nemlig paa denne Tid saa mange og store, at det er vel maa befrugtes, at Arbeidet ikke vil findes tilfredstillende, og imidlertid er der saa mange Vanskeligheder ved Udførelsen, at Arbeidet neppe nogensinde kan blive frit for Feil og Mangler.
Det eneste almindelige norske Glossarium, som man hidtil har havt, er Hallagers norske Ordsamlig, trykt i Kjøbenhavn 1802. Denne Samling er for det meste dannet ved en sammføielse af de Dialekt-Ordsamlinger, som paa den Tid forefandtes, nemlig Jensens og Pontoppidans Glossarier fra Bergens Stift. Wilse’s Ordbog fra Smaalehnene og en utrykt Ordsamlig fra Tellemarken af Wille, samt af de mindre Samlinger, som fandtes i enkelte Landskabsbeskrivelser, saasom Strøms over Søndmør, Hjorthøys over Guldbrandsdalen og flere. Hertil har Udgiveren føiet de Samlinger, som han selv har tilveiebragt, deels ved egen Iagttagelse og deels ved Bekjendtskaber fra forskjellige Distrikter. Hallagers Bog indeholder temmelig meget i Forhold til Størrelssen og maatte for sin Tid ansees som en meget nyttig Bog, da den indeholder de almindeligste af de Ord, som ere særegne for det Norske og som ikke ere bekjendte af Skriftsproget. Forklaringerne ere imidlertid meget korte, og der mangler saadanne grammatikalske Bestemmelser som Anførelse af Kjøn, Bøiningsformer og deslige. Hallager har ellers havt i Sinde at forøge sine Samlinger og derefter give en forbedret Udgave af sin Bog; men denne Plan er ikke kommen til Udførelse, og Forfatteren har formodentlig savnet den fornødne Anledning eller Opmuntring dertil.
Siden den forrige norske Ordbog udkom, er altsaa henved et halvt Aarhundrede forløbet, og i denne Tid er der indtraadt store Forandringer, som maa have en betydelig Indflydelse paa denne Sag. For det Første har vort Fødeland gjenvun-
