ning (maaskee egentlig Beining?). — I Helg. skal det hedde Bendel og Belling. — Derimod Bending, f. Bøining.
Benelde (el. Binelde), n. Avlelem paa Køer. (Dansk: Bærende). B. Stift.
Benk, m. (Fl. Benkje, r), Bænk. (Isl. bekkr). Benkjekraa, f. Vraa ved Enden af en Bænk. (B. Stift).
benka, s. beinka.
bera, v. a. (ber’; bar), burde, skylde, være forpligtet til. Sætersdalen. D’æ han som ber’ee Skyssen: det er han som bør skydse. (Isl. ber).
bera, v. a. (ber’; bar; bore), kalve, faae Kalv. Alm. (Isl. bera). Heraf Bur, m. bær, adj. haustbær o. fl. (I andre beslægtede Sprog betyder Ordet at føde, i Almindelighed). Dette og forrige Ord er kun afvigende Betydninger af det følgende.
bera, v. a. og n. (ber; bar; bore), at bære. Infin. bera (aab. e), bere, bæra, bara (Namd.), baaraa (Indr. Ørk.). Imperf. i Fleertal: baare (Sæt.), boro, med oo (Hall.), bure, med aab. u (Sdm., forældet). Supin. bore (aab. o), bere, aab. e (Ørk.). Betydninger: 1) v. a. bære (i alm. Betydn.). G. N. bera. Heraf: Baar, bær, Bur(d), Byra og fl. 2) bringe, føre frem. bere Bod; bringe Bud. bera utyve: udsprede. bera upp Maal’e: fremføre sit Ærinde. 3) bevæge, holde eller stille paa en vis Maade. Han bar upp Reven: han løftede Haanden. Dei bar Føtenne so tidt: bevægede Fødderne hurtigt. Jf. Handebur, Fotebur. 4) v. n. skride frem, komme afsted. Dæ bar fram ette: det skred fremad. Dæ ber upp: det stiger i Høiden. Især om en vis Retning; f. Ex. Straumen ber ut: Strømmen gaaer udad. Dæ bar nor: det gik mod Nord. 5) Upersonligt: blive, komme til. Dæ bar aat: det kom til Alvor. Dæ ber’ til atte: det begynder igjen. Dæ bar ihop: det kom til Slagsmaal. — Talemaader: bera seg: bære sig, have en vis Holdning; ogsaa: yttre en Sindsbevægelse. Han bar seg so ille: han klagede og jamrede sig. bera seg aa: bære sig ad. bere seg unda: søge Udflugter, undskylde sig. Dæ bar av ut paa Hav’e: det gik ad Havet til. Dæ ber’e reint av: det gaaer forvidt, over alle Grændser. (Gbr. Sdm.). bera aat: 1) holde nær til; 2) bruge Midler imod en Sygdom. (Sdm. og fl.); 3) nærme sig, stunde til. — bera fyre: foregive, undskylde sig med noget. bera mot: gjøre Modstand, S. Motbur(d). bere ned (ne): regne eller snee. Jf. Nedbur. Dæ ber’e til: det begynder, kommer i Gang, bliver Alvor. bere um (Sdm.): vende Seil, svinge i Krydsning. bere vid (Sdm.) om Fiskere: rykke Snoren til sig.
berande, adj. som kan bæres.
Berar, m. en Bærer, Drager.
berast (berst; barst; borest), 1) skride afsted, komme (s. bera 4). Dæ barst ut paa Hav’e. Dæ barst ihop. 2) berast vid: forslaae, strække til. Sdm.
bere (beere), bedre, s. betre.
Berg, n. 1) Klippe, sammenhængende Steenmasse. Alm. (I Ag. Berj). nakne Bergj’e: den nøgne Klippe. byggja paa Berg: paa Klippegrund. Isl. berg, biarg. 2) Bjerg, Bjergstrækning. (Jf. Fjell, Aas, Heid). Sv. berg. 3) Bjergart, Steenart. hart Berg, grovt Berg ɔ: (Jf. Grjot, Stein). 4) uegentlig: Stim, stor Samling af Fisk i Søen. Sildeberg, Toskeberg. Jf. Fær, Staal.
Berg, f. 1) Hjælp, Bjergning. I Nhl. Bjerg. 2) Forsyning med Mad eller Foder. Hedder ogsaa: Bjerg (Nhl. Hall.), Byrg (Sdm.). Isl. biörg.
berga, v. a. (a — a), 1) bjerge, redde, hjælpe. Hedder ogs. bjerga (Nhl. og fl.). bergje (Tell. Hall.), byrge (Sdm.). Isl. biarga. 2) forsyne med Fødemidler. S. byrga. 3) holde det ud. berga seg. I Helg. byrgje. Ellers: hæra, helle, og fl. Ogsaa: holde sig, bare sig (f. Ex. for Latter). I Sdm. byrge se. Jf. blettast.
berga (bergja), adj. hjulpen, forsynet.
bergande, adj. 1) som kan hjælpes. 2) til at udholde. Hær æ inkje bergande: her kan man ikke holde det ud.
Berg-aader, f. Bjergaare; ogs. Kilde.
Bergbruse, en Plante (Saxifraga Cotyledon), s. Fjellros.
Bergdrop, n. Drypsteen. Skal bruges i Sfj.
Bergeløn, f. Bjergningsløn. Hedder paa nogle St. Berningsløn.
Bergfletta, f. Kaprifolium. S. Ringvid.
Berggylta (Berjylte), f. Læbefisk (Labrus Turdus). B. Stift; ogs. ved Kristiania. I Ryfylke: Bergsugga (ɔ: Bjergso, ligesom Gylta af Galt). I Shl. Rota, Gandarota.
Berghynna, f. Hjørne af en Klippe.
Bergklypa (Bergsklipe), f. Kløft eller Revne i en Klippe.
Bergknatt, m. Bjergknold. Nogle Steder Bergknabb.
