Alt da bi’ hær, so skal du faa da ɔ: saafremt det findes her o. s. v. Dæ beid inkje i Husa (Sdm.) ɔ: det fandtes ikke i Huset. Jf. bi, bideleg, bidig.
bide (bia), v. n. og a. 2. (a -a; eller: a — de), bie, vente, oppebie. Sv. bida. Bide no (el. bia no): bi lidt, vent endnu! Om Mad siges at den er god til at "bie paa", naar den mætter saaledes, at man kan bie længe førend man bliver sulten.
bideleg (biele), adj. 1. mættende, som dæmper Hungeren for en lang Tid.
bideleg, adj. 2. mulig; see bidig.
biden (aab i), s. beden.
bidig, adj. mulig, som kan være eller gives. Inkje bidige Slag ɔ: ingen mulig Ting. B. Stift. (Udtales med d, om end Stamordet hedder bia, el. bie). Nogle St. bidele (Ørk. og fl.).
Biding, f. Bien, Venten.
bidja (ubrugl.), v. a. og n. at bede. (G. N. bidja; Sv. bedja). Inf. hedder: bia, med aab. i (Sæt.), bie (med ii), el. bije (Sdm.), bea, og be (mest alm.) — Indik. Præs. bid’e (Nfj. Sdm.), bi, be, be’r; Impf. bad (ba); Sup. bide, aab. i (Nfj. Sdm.), bie, boe (Nhl.), bee (mest alm.). Betydning: 1) bede, begjære. be seg unda: bede sig fritagen. — Ogs. ønske. be væl liva: tage Afsted, sige Farvel. (I Sdm. bie væl yve). bea vondt: ønske ondt. Ogsaa: tigge, betle. Nogle St. bea seg; saaledes: Dei gjekk aa ba sæg i Bygdenne (Nhl.). 2) byde, indbyde. be te Brydlaups: byde til Bryllup. 3) byde, befale, paalægge. Alm. En mere bestemt Befaling udtrykkes ved: setja (ein) til; men ellers har man kun fremmede Ord (som befalla og kommedera) for dette Begreb.
Bidne, n. et Kar (af de mindre Slags), Kop, Bøtte, Spand o. s. v. Valders og Sogn (hvor derimod et større Kar hedder Kjerald). I Yttre-Sogn og Sfj.: Binne. Lignende Betydning har Isl. bydna, og Ang. byden. (Jf. Bide).
bie, v. s. bide, og bidja.
Bik (aab. i), n. Beg. (I Tr. Stift udtales det Bæk). Isl. bik. — bika (beka), v. a. bege, stryge med Beg. bikast, v. hænge fast (mest i Spøg). Bikskraa, f. et Stykke Skind at bege med. (Meget udbredt. I Ørk. Bækskraa). bikut (bekette, bækaat), adj. tilsølet med Beg.
Bikar (aab. 1), m. et Bæger, et stort Støb. Sogn, Hard. o. fl. (Isl. bikar). Hertil Ordsproget: D’æ brotne Bikara i alle Land ɔ: Brudte Kar i alle Lande. (Bruges paa mange Steder, hvor Ordet Bikar ellers er ubekjendt).
Bikk, m. et Slæng til Siden, en Overhaling.
bikka, v. n. (a — a), rokke, slænge til Siderne (om en hastig eller stødviis Overbøining, ligesom Skibenes i Søgang); ogsaa: dumpe, styrte, falde over. Meget brugeligt i Trondhj. Stift. Ogsaa i Guldbr. i Betydn. bukke, bøie sig hurtigt (som enkelte Fugle).
Bikkja, f. en Hunhund, Tispe. Alm., dog saaledes at det paa mange Steder bruges om Hunde af begge Kjøn. I Nhl. Bykkja. (Isl. bikkja).
Bil (aab. i, ogs. Beel), n. 1) Mellemrum. Guldbr. Dær æ eit Bel imillom Bergom (et Rum imellem Klipperne). Isl. bil. 2) en vis Tid, et Tidspunkt. (Jf. Stund). Da va dette Bil’e igjaar (ved denne Tid igaar). Sogn. Ligesaa i Rbg. og fl. 3) et Tidsrum, en TId af nogen Længde (f. Ex. en Maaned). Almindl. i de tre sydlige Stifter; men hedder i Sdm. Shl. og Stav. Amt: Byl (Bøl). G. N. bil. Eenstydige ere tildeels: Bolk, Beite, Leite, Tak, Rykk, Rid. — I bile-vis: en og anden Tid, ikke bestandig.
Bil, m. og bila, v. see Bel.
bila (bele), v. n. feile, mangle. Nfj. Kva so bela deg? (Isl. bila, skade).
Bila (ii), f. Bile, Bredøxe.
Bild (Bill), m. Ladejern, Aareladningsredskab. I Hard. Bild; ellers Bill (Isl. bildr). Bildhogg, n. Hug af et Ladejern.
bile-millom (bylemyllaa), adv. til visse Tider, en og anden Gang.
Bilæte, s. Belæte.
bina (ii), v. n. (a — a, og: a — te), stirre, see med Nysgjerrighed paa en Ting. B. Stift. Hertil Bin,n og Bining, f. Stirren. Ligesaa Aabin og forbina. Jf. bisna. Bind, n. Bind; Bindingsmaade. (Sjeld).
binda, v. a. (bind; batt; bunde), at binde. Imperativ. bitt, Fl. binde; ligesom Imperf. batt, Fl. bundo. Paa nogle Steder hedder Infin. bitta (bitte), og Indikativets Former ere da lige, nemlig bitt; batt, butte. — G. N. binda (bind, batt). Heraf Band, Bende, Bendel, Bunding og fl. binda Hose(r): strikke Strømper. binda Konn: binde Neg. Jf. Band. Bundan. binda ihop: sammenbinde. binde inn: sætte Kvæget paa Stald. binda upp-atte:
