ledes. Sjelden. brigdast i Hugj’a: føle et nyt Mod, faae et andet Sind. (Forældet i Sdm.).
Brigde, n. 1) Forandring, Omskiftelse. Hard. (Jf. Verbrigde). Isl. brigði. 2) Forvridning af Lemmer. Sdm. (I nordre Sdm. Brigst). lese i Brigde: læse en vis Formular for at læge en Forvridning (overtroisk).
Brigst, see forrige.
Brik (ii), f. (Fl. Brika, r), 1) en kort Bænk, især ved Siden af Døren. Nordre Berg. Sdm. og fl. 2) en lav Fjelevæg, især paa Siderne af et Logulv. Laavebrik, Agnebrik. B. Stift. I Sæt. ogsaa Brystværnet eller Forvæggen paa et Træv (Pulpitur).
Brikje, n. 1) Fjelevæg, = Brik. Søndre Berg. 2) en panelet Væg, som dækker Muren ved Ildstedet eller Gruven i Røgstuerne. Shl. Hard. (I Sdm. Omnbolk).
brikjen, adj. 1) rask, frisk, godt udseende. Nhl. 2) i neutr. herligt, ypperligt. Da va ikje so brikje fyre dei (Nhl.): det stod ikke saa vel til hos dem.
brikla, v. n. hindre, afbryde En, f. Ex. i Talen. Ørkd. I Sdm. blingre.
brikna, og briknaleg, adj. ypperlig, fortræffelig. Sdm. (Jf. brikjen). Eit brikna Ba’n: et udmærket Barn. Eit briknale Ve’r: et særdeles hyggeligt Veir.
Brillur, f. pl. Briller; s. Glasaugo. Brillehus, Brillefoderal.
Brim (ii), n. et Slags blød Ost, som tillaves af Valle ved en stærk Kogning B. Stift og videre. Nogle Steder Prim, ogsaa: Mysebrim, oa i Sfj. Sdm. og Helg.: Mysebrøm. I haard eller sammenpresset Tilstand kaldes denne Ost: Brimost (B. Stift); ellers: Myseost, Mysesmør. — Brim synes ellers at betyde: Skover eller Bundfald; jf. Saltbrim.
Brim (aab. i), n. Brænding, Havbølgernes Brydning mod Klipperne. B. Stift; ogsaa nordenfjelds (Breem, Bræm). Isl. brim.
brima, v. n. om Søen: brydes, oprøres ved at slaae imod Kysten. (Sjelden).
Brimhest, m. et Navn paa de store Bølger, som brydes paa Havskjærene. Skal bruges i Nordlandene.
Brimost, m. see Brim (ii).
Brimsjø, m. oprørt Sø nærved Kysten.
Brimtot (aab. o), n. Susen, dump Lyd af Havbølgernes Slag mod Kysten. Sdm.
Bring, m. 1. Hindbærbusk (Rubus idæus). Ørkd. I Sdm. Brogn (Brꜳgn), S. Blæm. Hertil: Bringebær, n. Hindbær. (Alm. bekjendt). I Indr. Bræmbær; i Sdm. Brognebær.
Bring, m. 2. Bryst (især paa Fugle).
Bringa, f. Barm, Bringe. (Isl. bringa).
bringa, v. (a-a), at bringe. (Nyt Ord).
bringebreid, adj. bred over Brystet.
Bringebær, s. Bring.
Bringehola (aab. o), f. Hjertekulen.
Bringekoll, m. Brystknuden, den yderste Deel af Brystet paa Dyr.
Bringepeng(ar), = Agnestei. Sogn.
Bringeskinn, n. Skjødskind.
Bringespor, m. det tynde bruskagtige Been, som udgjør den nederste Deel af Brystet. Nhl. (Jf. Skjerva).
Bringesylv, n. Brystsmykker af Sølv.
Bringe-tre, n. Brysttræet i Væverstole
Bringeverk, m. Smerte i Brystet; ogsaa: Bekymring, Ængstlighed.
Bringsmale, m. see følg.
Bringspolur (aab. o), Fl. f. det Ledemod, hvorved Brystet forbindes med Ribbenene. Tell. See Spole. (Isl. bringspalir). Den nederste Deel af Brystet hedder ellers i Sdm.: Bringsmalen, og i Helg. Bringsvalen.
brinne, s. brenna. Bris (aab. i), n. et Slags seigt, svampigt og fedtagtigt Kjød, som afskjæres og bortkastes ved Slagtningen. Nordre Berg. Sdm. (Det isl. bris betyder: Knuder i Kjødet.
Bris (ii), m. et Blus, en liden klar Flamme. Nhl. Voss.
brisa (ii). v. n. (a — a), blusse, flamme om noget som brænder let og hurtigt, f. Ex. Lyng eller Halm). Nordre Berg. Jf. brasa.
Brising, m. Blus, Lueild; Lystild som brændes paa Høiderne Sankthans Aften (Jonsokebrising), Pintseaften (Kvissunbrising), og tildeels den Aften, da Køerne første Gang skal ligge ude om Vaaren (Utlegebrising). Ogsaa en Hob af Kviste og Løv som afbrændes, naar Engen ryddes om Vaaren. Sdm. Nfj. Hard. — (Jf. Vokeeld).
Brisk, m. Brix, Sengested som er slaaet fast til en Væg. Søndenfjelds.
Brisk,, m. 2. 1) Enebærtræ. (Tell. Hall. Vald.). S. Eine. Hertil: Briskebast, f. Briskebær, n. Briskeholt, n. og fl. — 2) en skarp og pirrende Smag. Ein stygg’e Brisk: en bitter Smag. Sdm.
briskjen, adj. skarp, bitter; ogs. barsk. Sdm.
Brisling, m. Brisling, hvasbuget Sild.
Brissel (Brisl), m. s. Blꜳspon.
