Bu-stad, m. Bosted, Bopæl.
Busteleiv, f. en Traad med en tilheftet Børste i Enden; Skotraad. B. Stiift, Tell. Gbr. og fl.
Bustelyng, n. den almindeligste Lyngart (Erica vulgaris). Tell. Buskerud.
Bustikka, f. see Bodstikka.
bustut (bustette), adj. børstet, fuld af Børster.
Bu-styng, et stort Insekt; s. Styng.
buta (aab. u), v. a. og n. (a — a), afhugge Træer, kappe; hugge i smaa Stumper. (Jf. Butt). Isl. buta.
Buta, f. en smal Øxe. Rbg. og fl.
Bu-tare, m. et Slags Tare (Tang), som bruges til Foder. (Laminaria esculenta).
Butel, m. Bouteille. (Fremmedt Ord).
Bu-timing, m. en Tyr. Namdalen; hvor det ogsaa hedder: Buting (for Butiding); andre Steder Ti’ung; ligesom Gre’ung og fl.
Bu-traa, f. Vei eller Plads, som jævnlig bliver betraadt af
Kvæget. Tell.
Butt, m. 1. Klads, Slump, afhugget Stykke Træ (= Kubb). B. Stift. Isl. butr.
Butt, m. 2. en Dunk, Bimpel. Sogn. Ogsaa et smalt Kar til Fløde eller Smør. Rjomebutt (Sogn). Smørbutt. Hall. Rommerige og fl. Ellers: Holk, Strokk, Strump. Jf. Bytta.
butta, v. a. afhugge, s. buta.
butten, adj. bunden; s. binda.
Buv, m. et Spøgelse. Tell. Jf. Bobbe.
By, m. en By, Købstad. Byss aa Bygda: i By og paa Land. Søndre Berg. Byssens Folk: Byens Folk. Fosen, Inderøen.
By (byder), s. bjoda. — Bya, s. Bygja.
bydja, s. byrja.
Bygd, f. Bygd, beboet Egn; en Kreds eller Række af Gaarde. (G. N. bygd). Fleertal i de sydlige Egne: Bygda(r), i de nordlige: Bygde(r). koma te Bygda: komme til en beboet Egn. (Sjelden). koma paa Bygd’a: blive huusvild, komme under sine Naboers Forsorg.
Bygd, adj. (part. af byggja), 1) bygget, opbygget; 2) beboet, bebygget.
Bygdafolk, n. Folk fra samme Bygd.
Bygdalag, m. en stor Bygd, eller en Række af mindre Bygder.
Bygdamaal, n. Dialekt, Bygdesprog.
Bygdaskam, f. Noget som er til Skam for en Bygd.
Bygdavis (ii), f. Skik i en enkelt Bygd.
bygdemillom, fra en Bygd til en anden.
Bygding, m. Beboer af en vis nærmere betegnet Bygd, som: Utbygding, Norbyding.
Bygg, m. Byg. Jf. Konn, Hummel. — Byggsnerpa, f. Børsten paa et Bygkorn (arista).
Bygg, m. (Fl. Byggjer), Indbygger. Bruges sammensat og dannes især af Stedsnavne, som ende paa -bu; f. Ex. Selbygg, Sparbygg, Ringebygg.
byggja, v. a. (e — de: nogle St. bygg’ bygde), at bygge; ogsaa: bebygge. G. N. byggja. Byggjar, m. Bygningsmand. Byggjing, f. Byggen, det at man bygger; derimod: Bygning, f. om det som bygges; jf. Bygnad.
Byggjefang, n. Bygningsmateriale. (Søndenfjelds).
byggjen, adj. tør, haard at spise. Om Madvarer. Sdm.
Byggjestad, m. Byggeplads. Jf. Tuft.
Bygja, f. Byge, Vindkast. (Jf. El, Flod, Flaga). Hedder sædv. Bya, Bye og nogle St. Bøye.
bygla, v. n. opstable, bygge klodset. Hard.
byglen, adj. kuldskjær, øm for Frost. Sdm.
Bygnad, m. Bygning, Huus; ogsaa Byggen, Bygningsmaade.
Bygsl (Bygsel), f. 1) Fæste paa en Gaard, sædvanlig for Livstid. 2) den Pengesum hvorfor en Gaard fæstes. Almindl.
bygsla, v. a. (a — a), 1) fæste en Gaard til Brug imod en bestemt Afgift; 2) tilbygsle, lade fæste. (Med Dativ).
Bygslebrev, n. og Bygslesetel, m. Fæstekontrakt, Bygselbrev.
Bygsle-jor(d),f. Gaard som bliver fæstet.
Bygslemann, m. Fæster, Leilænding.
Bykkja, s. Bikkja.
Byks, n. et Spring, Hop. S. følg.
byksa, v. n. (nogle St.: byks’; boks; bokse; andre St. byks’, bykste), 1) hoppe, springe, gjøre et Spring; f. Ex. over en Bæk. Meget brugl. og uundværligt i B. Stift; ogsaa i Ndm. og fl. (hvor derimod hoppa og springa har en anden Betydning). 2) duve, støde, vrikke op og ned; løbe med en duvende Bevægelse opad og nedad, ligesom Hunde og andre Dyr. Gbr. Ørk. og fl. Jf. bikka.
byksen, adj. tilbøielig til at springe.
Byksing, f. Hoppen, Springe.
Byl (Bøl), n. Tid, Stund; s. Bil.
Byl (aab. y), m. 1) Vindstød, Stormbyge. Hard. (Isl. bylr). 2) Brølen, af bylja (s. belja).
bylemyllꜳ, s. bilemillom.
