ter. I B. Stift og fl. hedder Eental: Døttre og Døtter (i Sdm. ud. Døtte, bst. Døtr’a). G. N. dóttir. Ang. dohtor.
Dottersaan (Døttesaan), m. Dattersøn.
Dov (aab. o), f. Lænd, Kryds; den bageste Deel af Ryggen (paa Heste). B. Stift og fl. Isl. döf. I Shl. ogsaa en Kjødmasse, en kjødfuld Deel af Legemet.
Dov (aab. o), f. 2. en blød Sump, som bæver eller bevæger sig, naar man træder paa den. Shl. Jf. dyvja, og Dyvesekkja.
Dov (aab. o), n. Aftagen, Dæmpning (af noget haardt eller heftigt); især: Stille, Havblik efter en Storm. Nordre Berg. Sdm. og fl. Ellers: Logn, Løgje, Dus.
doven (aab. o), adj. 1) dæmpet, mat, sløv; som har tabt sin Kraft eller Smag. Næsten alm. G. N. dofinn. 2) om Luften: mørk, tun skyet. Guldbr. 3) doven, lad (i mindre Grad); ogsaa: sløv, ikke rigtig oplagt.
dovna, v. n. (a — a), stilles, sagtne; sløves; om Drikkevarer: tabe sin Smag eller Kraft. Jf. døyva, og davra.
Dovning, m. en doven Karl.
dra, see draga.
Drag, n. 1) Drag, Træk; at noget bliver draget eller trukket; i Særdeleshed: et enkelt Strøg eller Træk, f. Ex. Bogedrag, Ljaadrag, Aaradrag. — 2) Udtrækning i Længden, Forlængelse; ogsaa Forhaling, Udsættelse. Eit langt Drag. — 3) Skyernes Gang; Vindens Træk i Skyerne. Vestenfjelds. Ellers: Drog, Draatt, Drætte. — 4) Bølgernes Slag mod Strandbredden (idet de idelig skylle op og trække sig tilbage). Alm. — 5) Sted, hvor noget drages eller trækkes. Kjøldrag. Jf. Drog. — 6) Heisereb; det Toug hvormed et Seil trækkes op. — 7) et Ukrud i Agrene; Snerre (Galium Aparine). Sogn. Jf. Tinar. — 8) Straakjøl, Beklædning paa Kjølen af en Baad (Isl. drag). Ogsaa en lignende Beklædning paa Mederne af en Slæde.
draga, v. a. 1. (a — a), beslaae Kjølen paa en Baad, lægge Straakjøl under. Isl. draga.
draga, v. a. 2. (dræg’; drog; dregje), at drage. Inf. ogsaa dra’ og draagaa. Supinum lyder i mange Dial. dreie; ellers drege (Sogn), drigje eller drie (Ag. og Tr. Stift). — Betydningerne kunne ordnes saaledes: A. v. a. 1) drage, trække, slæbe frem. Heraf: dregjen, Droga, f. Drog, f. drøg, Drøgje; Draatt, Drætte. — 2) deie, vende, omdreie, f. Ex. en Slibesteen. Den eine slipa, ꜳ hin dræg’e. — 3) slæbe med sig, være besværet med. Han heve so mykje te draga. (Jf. Drætte). — 4) føre bort, slæbe noget bort fra sin rette Plads (især om Børn). Jf. dragjen, Dragstr, handdraga. — 5) trække i Længden, forlænge. drage paa Maal’e: tale langsomt, eller trække paa enkelte Ord. — 6) samle, sammenspare. drage Peng: samle Penge. drage ihop: sammenspare. Ei Kyr te drage unda (Sdm.): en Ko, hvis Mælk spares til at lave Smør og Valle af. Heraf: Draatt, Avdraatt. — B. v. n. 7) vare længe, forhales, udsættes. Dæ drog længje, før han kom. — 8) om Bølgerne: skylle langsomt op paa Strandbredden. hertil: Drag, Dragsud. — 9) om Vinden: trække, føre Skyerne i en vis Retning. Han dræg’e sunna. (B. Stift). — 10) reise, fare afsted. Meget brugl. i Nfj. og Sfj., f. Ex. Dei drog fraa oss. Han drog av (reiste bort). — draga seg: 1) tiltage, voxe lidt efter lidt; 2) slæbe sig frem. draga seg ihop: trække sig sammen; ogsaa om at forlove sig, især i Utide. Dæ dræg’an ɔ: det lokker og trækker ham. Dæ baa’ dræg’ ꜳ grøde (Sdm.): det trækker Materie og læger tillige. Dei drog ikje beggje eitt: de bleve uenige, de vilde hver sin Vei. draga Streng: trække Staaltraad. Dæ dræg aat: det stunder nær til. Han drog fyre meg: han gav mig et Haab, lovede det halvveis. (Sdm.). Dæ drog meg til: jeg fik ondt, følte en Afmagt. Han drog unda: han blev reddet, slap vel derfra.
dragande, 1) vdv. slæbende. Han kom dragande. 2) adj. som kan trækkes.
Dragar, m. en Trækker; Snørefisker.
dragast, v. n. (drægst, drogst, dregjest), 1) vare længe, lide langt frem. 2) være besværet med. dragast mæ. 3) recipr. brydes, kjæmpe, prøve Styrke; ogsaa slaaes. Mest søndenfjelds.
Dragdokka, f. Dragdukke; indbildt Væsen, som samler Rigdom i et Huus. Nhl. og fl.
Dragefisk, m. Fisk som er fanget med Snøre; modsat Garnfisk. Ogsaa: Dragarfisk.
Dragekyr, Køer hvis Mælk spares til at lave Smør og Ost af.
Dragelse, n. Tiltrækning, noget tillokkende som trækker Ens Aattraa til sig.
Draging, f. Dragen, Trækken; Fiskerie med Snøre. (I Hall. Dragjing).
