eller smal Kant. Sdm. „Fjell’e bregla unda“, naar en fjernere Fjeldkant viser sig som en Stribe bag et nærmere Fjeld; altsaa er nærved at tabes af Sigte.
Dregla, f. en Fjel, en lang og tynd Planke (= Spildra). Hard.
Dreglegar(d), m. et Gjærde af lange og tynde Fjele. Hard.
Dregsa, f. Pjalt, Lap. Nhl. (= Trifsa).
Dregse, n. Affald af Korn; løse Ax og Straa, som falde fra Kornbaandene og indsamles for sig selv. Nordre Berg.
Drei, m. et Slag, Stød. B. Stift.
dreia, v. a. og n. (a — a), 1) dreie, gjøre Dreierarbeide. 2) i Seilads: holde af for Vinden, styre laver. 3) „dreia te ein“: give En et Slag. Søndre Berg. — I den første Betydning skulde det maaskee hedde: dregja; i de andre Betydninger formodentlig: dreiva.
dreien, s. dregjen.
dreissen, adj. tung, besværlig. Nhl.; see dragsen.
Dreker, s. Drok.
drembe, v. n. anstrænge sig, slæbe og slide paa noget. drembe seg: kryste eller tvinge sig (= kreista seg). Ørk.
Drembe, el. Drembing, f. Anstrængelse, Anspændelse, at man ligesom trykker sig for at faae noget frem; det samme som Kreisting. Ørk. Jf. Kalvsdrembe.
Dreng, m. (Fl. Drengje, r), 1) Tjener, Tjenestekarl. Almindl. Sv. dräng. 2) Ungkarl, voxen og ugift Mandsperson. (Altsaa forskjelligt fra det danske Dreng, som tildeels svarer til vort: Gut). Ein gamall Dreng: en gammel Tjener (el. ugift Mand). Ein agtandes Dreng: en agtværdig ung Mand.
drengjelaus, adj. som ikke har Tjener.
Drengjeløn, f. Løn for en Tjenestekarl.
Drengjestova, f. Tjenerstue (= Borgstova).
Drengkall (og Drengjakall), m. Pebersvend, ugift Mandsperson som er noget til Aars. I Tell. Sveinkall.
drepa (aab. e), v. a. (drep’; drap; drepe), at dræbe. Inf. hedder ogsaa: dræpa, drapa (Namd.), drꜳpꜳ (Indr. Ørk.). G. N. drepa (som eg. betyder at slaae). Supinum hedder ogsaa drope, aab. o (Sdm. og fl.). — drepa bruges ogsaa i Betydn. knække, skade, fordærve; f. Ex. Dæ va dæ so drap oss: det var dette som blev vor Ulykke. Jf. Handedraap. drepe ned: fælde, dræbe i flokkeviis.
drepen (aab. e), adj. dræbt. I Sdm. og fl. St. hedder det: dropen (aab. o).
Dreping, f. Dræben, Slagterie.
Drevja, f. en blød Masse eller Røre; især Malt, medens det er under Brygningen. Nordre Berg. og fl. Jf. Drav.
Dribb, m. et Stød eller Slag.
dribba, v. n. støde, slaae imod noget. dribba til: slumpe til, vove sig til. Nordre Berg. Jf. driva.
Drift, f. 1) Drift, Virksomhed; Arbeide, Syssel; ogsaa: Flid, Travlhed. — 2) Driven, Drev, Sneefog. Gbr. (Isl. drift). — 3) en Hob Kvæg, som man driver eller flytter til et langt fraliggende Sted.
drifta, v. n. sysle, have travlt. (Sjeld.).
drigjen, dragen; s. dregjen.
Drikk, m. (Fl. Drikkje, r), 1) en Drik, saa meget som En drikker paa een Gang. — 2) et Slags Drik, f. Ex. Lægedrik. — 3) Svir, Fylderie. Hedder i nogle Dial. Drykk.
drikka, v. a. og n. (drikk’; drakk; drukkje), at drikke; ogsaa indsuge Vædske (om livløse Ting); ligesaa: fylde sig, svire, være drikfældig. Heraf: drukkjen, Drykk, Drykkja. — drikka or (ur-or, ut-u): drikke ud, tømme. drikke Bryllaup: være i Bryllup, som Gjæst. drikke Jul: holde Julegjæstebud.
Drikkan, n. Drikke, Drikkevarer. Nhl. Ellers: Drikka, n. f. Ex. eit godt Drikka (Sogn, Hard. og fl.). Andre St. Drikke, deels n. deels m.
drikkande, adj. drikkelig, som kan drikkes. drikkande Varer: Drikkevarer.
Drikkar, m. Dranker; Drikkebroder.
drikkekjær, adj. tilbøielig til at drikke.
Drikkelag, n. Drikkegilde.
Drikkeløysa, f. Mangel paa Drikke.
Drikkesykja, f. ustyrlig Lyst til at drikke.
Drikking, f. Drikken; idelig Drik.
Drill, m. Dril, at bore med.
dristig, adj. s. hærug, modug.
Drit (ii), m. Smuds, Skiddenhed; ogsaa Skarn. Paa nogle Steder meget brugl. ligesom drita, v. n. med Formerne: drit’, dreit, drite (aab. i) = Isl. dríta. I Sogn ogsaa: driten (aab. i), adj. skidden.
Driv (aab. i; ogs. Drev, Dræv), n. 1) Drev, Drivning. G. N. drif. 2) Noget som driver eller fyger, saasom Snee eller Vand i Storm. I Hard. er Driv ogsaa et Slags Udslæt; s. Draugadriv. 3) Drivværk, Hjul eller Fjædre i en Maskine (f. Ex. et Uhr). 4) Udgravning paa Sølv og andet Metal. Tell. o. fl. 5) Stopning, Kalfatring; Trevler af opplukket Tougværk, hvormed man tætter Fælderne paa et Fartøi. Kr. Stift, Shl. og fl. (Jf. Si). 6) et
