Side:Oversigt over den almindelige Grammatiks Elementer.djvu/3

Denne siden er korrekturlest

Den for Opfyldelsen af det menneskelige Samfundslivs Bestemmelse uomgjængeligen nødvendige Betingelse, - det Middel, som Skaberen har forlenet Menneskerne, for at de kunne meddele hverandre sine Tanker, Meninger, Følelser, Forestillinger, Ønsker, Begjæringer, Villie, - idethele: sine Fornemmelser, kalde vi Sprog; med andre Ord: ved „Sprog“ forstaaes det for Hørelsens eller Synets (i meest udvidet Forstand vel og for Følelsens) Sands sig frembydende Udtryk af de menneskelige Fornemmelser[1]

Sproget, der bestaaer af Ord, er ifølge sin Natur tvende Hovedslags, nemlig:

  1. Lydsprog (Tale), der udtrykkes ved artikulerede Toner[2], og saaledes opfattes gjennem Øret;
  2. Tegnsprog, hvilket opfattes gjennem Øjet. Dette sidste er igjen a. Skrift, der meddeler Tankerne ved skrevne eller trykte Figurer (Bogstaver), eller b. det egentlig en saakaldte Tegnsprog, f. Ex. de Døvstummes med Fingrene, o. s. f.

Anm. Man regner 4 à 5000 Sprog og væsentligen forskjellige Dialekter, hvoraf indtil 800 skulle komme paa Amerikas Indianerstammer.

Grammatik eller Sproglære lærer os i dens saakaldte etymologiske Deel at kjende Ordenes Inddeling og Grunden til denne, de forskjellige Forandringer, som Ordene i et Sprog ere underkastede, samt i dens saakaldte syntaktiske Deel de Regler, efter hvilke vi rigtigen skulle sammenføje Ordene, for paa bedste Maade at udtrykke vor Mening.

Anm. Ordene, som saadanne, ere enten Stammeord (primitiva), f. Ex. Huus, eller Afledsord (deriviata), f. Ex. huuslig, eller af to eller flere enkelte Ord sammensatte, f. E. Huus-væg.

For at Sproget skulde kunne fyldestgjøre dets Hensigt, var det nødvendigt, at Ordene efter deres Betydning, og den Nytte, de i Sætningen (Meningen) medføre, maatte henhøre under forskjellige Afdelinger, hvilke alle ere nødvendige, for med Fuldstændighed at kunne meddele sig. Disse benævnes Taledele, og af saadanne gives i

ethvert uddannet Sprog ti.[3]

  1. Forsaavidt Dyrene kunne udtrykke Fornemmelser af Glæde, Frygt o. s. v. kunne de ogsaa i en vis Henseende siges at have et Sprog.
  2. Ved „artikuleret Tone“ forstaaes en Lyd, hvori man tydeligen kan skjelne de enkelte Led (Bogstaver, Stavelser), hvoraf den er sammensat, og der saaledes skiller sig fra den Lyd, Dyrene udstøde.
  3. O. S. 5 - T - angiver blot syv, idet de fire sidste ere — S. 6 P — anbragte under Fællesbenævnelsen „Partikler“.