med andre Ord, hvor lidet man bevirker nogen indgribende Reform ved at fylde Talen med et Forraad af saakaldte norske Udtryk; kan man ikke indføre en særegen Methode i at forme og sammenstille Ordene, har man saa godt som Intet udrettet. Man erindre endelig hvad ovenfor er viist, at vort Sprogs første Forandring blev foretagen under langt gunstigere Auspicier end denne nye, at den længe var forberedt og et nødvendigt Produkt af Tidsomstændigheder; da Magthaverne vare danske, maatte man nolens volens rette sig efter dem, nu derimod er det Sprog, hvorefter man skulde forme det nye, i dets Totalitet saagodtsom uddødt, de Dannede, ja Almuen selv ere engang blevne vante til og gjennemtrængte af det nu herskende Skriftsprog, og man vil saaledes ikke kunne faae dem til at adoptere hiint uden samme Tvang, under hvilken det blev udryddet; idetmindste burde man gaae klogere og mere planmessigt tilverks, og vide at begynde fra den rette Kant, saaat man gjorde umerkelige, men sikkre Trin. Ved at betragte vort Sprogs Forandring vil man finde, at Former og Konstruktion dog var det, som længst holdt sig[1], efterat Ordene for længe siden vare forvanskede: Udlændingerne forstode, saameget de behøvede, naar de kjendte Ordene: Formerne kunde ikke forvolde dem store Vanskeligheder; men de Indfødte havde vanskeligt for at aflade, hvad der ved et Aartusendes Brug maatte være dem en fuldkommen Natur. Vilde man derfor planmessigen lægge Grundstenen til en nye Sprogbygning, maatte man i alle Fald begynde med at indføre de gamle Former, Konstruktion, Kasusendelser og Præpositioners Styrelse o. s. v. Det vilde da vise sig, naar disse gjennem Tiden vare saaledes almindeliggjorte, at man ei længer standsede ved dem, at Ordene af sig selv rykkede ind i de bekvemme Former. Denne Maade bruge Nygrækerne i deres Stræben efter at rense sit Sprog, som dog ligger langt nærmere det Gammel-Græske, end vort Sprog det Oldnorske: de tænke aldeles ikke paa at udfeie Ord, eller at indføre gamle eller ubrugelige i Sproget; derimod overholde de strengere regelmessige Flexioner, rigtig Orthographie og ordentlig Brug af Kasus.
I ethvert Tilfælde er det klart, at om det end ikke var skadeligt, vilde det dog aldrig lade sig gjøre, voldsomt at for-
- ↑ Man behøver blot at kaste et Par Blik paa forskjellige Dokumenter fra det 16de Aarhundrede, for at overtyde sig om, at nogle Former og Konstruktionen stedse er reen Islandsk. See f. Ex. de under Nota [S. 18] forhen anførte Steder.
