Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/568

Denne siden er korrekturlest
564

Hvert Aar gjøres der saaledes en ny Høst af hidtil uopdagede Skindbreve, endog meget gamle, f. Ex. det merkelige gamle Brev af 1292, i Udgaven S. 74, der først ifjor kom for Lyset. Det alfabetiske Sag- og Navn-Register, som Udgiverne love for hvert Bind, vil gjøre Samlingen saa brugbar, som man paa nogen Maade kan ønske det, og naar den engang erklæres for sluttet, kan man jo, som Udgiverne bemerke, lade en fuldstændig chronologisk Fortegnelse over alle Diplomerne følge, med Henviisninger til deres Pagina i de forskjellige Bind; derved vil aldeles samme Formaal være opnaaet, som om Diplomerne selv havde været ordnede paa samme Maade.

Mere kunde dere maaskee være at sige derpaa, at Udgiverne ikke aftrykke Brevene med de Forkortninger, som findes i Originalen, men derimod opløse disse. At en saadan fremgangsmaade meget vilde fordyre Verket, da en Mængde nye Typer dertil maatte støbes, og Sætterens Arbejde blive utroligt større, kan ej nægtes, men at Skriftet derved, som S. IX er yttret, vilde faae et utækkeligt Ydre, kan ej erkjendes, thi der gives en Mængde engelske Diplomsamlingen trykte paa den Maade, der ere saa langt fra at see utækkelige ud, at de meget mere uvilkaarligen tiltrække Læserne ved den slaaende Overbeviisning om deres Akkuratesse, som de bibringe ham. I Udgaver af Diplomer kommer det ogsaa mere an paa Forkortningerne og deres Opløsning, end i Udgaver af Verker, hvor selve Indholdet er Hovedsagen og Sprogformens Gjengivelse kun er at ansee som en Bihensigt. Paa den anden Side kan der igjen svares, at det er bedre, at Forkortningerne engang for alle blive opløste af sagkyndige Mænd, end at det skulde overlades enhver Fusker at forsøge paa deres Udtydning. Det er derfor altid saameget, der taler for Udgivernes fremgangsmaade, at man, om man end maaskee selv vilde gaae noget anderledes tilverks, ingensomhelst Anke kan fremsætte i den Anledning.

Brevene ere, forsaavidt Undertegnede har haft Anledning til at sammenligne dem med Originalerne, aftrykte med den yderste Nøjagtighed, og Korrekturen saa omhyggelig, at det, uagtet jeg nøje har gjennemlæst de fleste Breve, ej har været mig muligt at opdage flere end to eller tre Trykfejl, og disse højst ubetydelige. Ved den vanskelige Opgave, i Overskriften over hvert Brev at meddele Indholdet i faa Ord, have Udgiverne skilt sig særdeles vel. Overhovedet er det Hele ordnet og indrettet paa den nemmeste og brugbareste Maade. Om Valget af de med-