jeg ovenfor har yttret, at jeg her nærmest har det norske læsende Publikums Tarv for Øje, og jeg forbereder navnlig danske Læsere paa, at da det i deres Fædreland længe har været en almindelig Skik at besøge Italien, ville de her finde mangt og meget, som for dem allerede er temmelig bekjendt, om just ikke ganske saaledes opfattet.
Det første Indtryk af Rom og dets omgivelser paa den Fremmede fra Europas mere civiliserede Egne er ikke behageligt. Herom har jeg kun hørt een Mening, og kan derfor ikke lægge saa megen Vegt paa, at jeg kom til Rom ved Vintertid, og fra den Kant, hvor omgivelserne ere mindst hyggelige at see til, nemlig fra Civita Vecchia, uagtet dette vistnok kan have bidraget endeel til at stille det i og for sig selv frastødende i et endnu daarligere Lys. Vinteren er her nemlig saa mild og Vegetationen selv paa denne Tid saa riig, at virkelig smukke Landskaber ikke tabe synderligt af sin Skjønhed. Naar derfor Vejen fra Civita Vecchia til Rom ved vintertid forekommer de Fleste paafaldende hæslig, kan man være temmelig vis paa, at Vaaren eller Sommeren ej bidrager stort til at forskjønne den. Hvad man her mest savner, er større Træer eller Skove; da Markerne ogsaa om Vintren ere grønne og de fleste Buske beholde sine Blade, kan i slige træløse Egne Forskjellen mellem Sommer og Vinter ej være saa betydelig; ja Fordelen kommer maaskee endog paa Vinterens Side, da Græsset paa denne Aarstid har den friskeste grønne Farve, medens det om Sommeren tildeels er afsvedet. Det hele Landskab mellem Civita Vecchia og Rom, som overhoved mellem de Bjerge, der i Nord og Øst begrændse Roms Horizont, og Kysten paa begge Sider af Tiber-Elvens Munding i en Strækning af flere Mile, den saakaldte Campagna, er en bølgeformig, fordetmeste træløs Flade, hvis usunde Klima gjør den forstørstedelen ubeboelig; den benyttes mest til Græsgange, og for os Nordmænd faar den derfor, naar vi om Vinteren befinde os midt i den, en paafaldende Lighed med de store vidder oppe i Højfjeldene. Dette er i Særdeleshed Tilfældet, hvor ikke, som i de Dele af den, der ligge i sydvest for Rom (det gamle Latium), Ruiner i Mængdeviis fængsle Interessen og vidne om en svunden Kultur; den hele Vej fra Civita Vecchia til Rom mindede mig uvilkaarligt om Partier af Vejen
