Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/245

Denne siden er korrekturlest

Staden, har man derfor, naar man efterhaanden vender sig mod Syd, Sydøst, Øst og Nordøst, de fem her nævnte Højder, Aventin, Coelius, Exquilin, Viminal og Quirinal, for sig i en Halvkreds. Men endnu nærmere, ligesom inde i Kredsen, og næsten umiddelbart berørende Elven, er der endnu tvende Højder, og det højere end de øvrige, nemlig Palatium eller Palatinerhøjden, i Syd, mere langstrakt, mellem Exquiliæ og Aventin, ja paa en Side tildeels omkredset af denne, og Capitolium eller Capitolinerhøjden, i Nord, mindre og stejlere, adskilt fra Palatium ved en temmelig smal, flad Dal, fra Viminal og Quirinal derimod ved en temmelig bred, men noget bølgeformig, lavere Strækning. Længst imod Nordøst hæver men hiint længere Exquilin-Højdedrag sig noget mere, indtil det med det saakaldte Pincius-Bjerg eller Have-Højden ophører i en temmelig brat styrtning mod Norden. Det øvrige Jordsmon mellem Elven paa den ene, samt Capitolium og hiint længere Højdedrag paa den anden, er en bred, lavtliggende, oprindeligt tildeels sumpig og for hyppige Oversvømmelser udsat Flade, den af de ældre Romere saakaldte Campus Martius, der egentlig ogsaa fortsætter sig udenfor Muren længer mod Nord lige til den mulviske Bro.

Det gamle Roms egentlige Huus-Masse laa fornemmelig paa de fem yderste Højder, Aventin, Coelius, Exquilin, Viminal og Quirinal, tildeels ogsaa paa Palatium, medens Capitolium, det højeste og yderste Punkt mod Nordvest, var sædet for Stadens Borg eller Citadel. Husene vare saameget som muligt anlagte paa de højere Steder, da de lavere vistnok med Rette ansaaes for mindre sunde; paa disse, som mere frie og noget egne, lagdes derfor de fleste Templer og offentlige Bygninger. Indsænkningen søndenfor Capitolium, mellem Palatium og Exquiliæ, optoges fornemlig af det bekjendte Forum Romanum, der efterhaanden prydedes med en Mængde Pragtbygninger af forskjellige Slags. Disse Anlæg udvidedes af Cæsar, Augustus, Nerva og Trajanus i Retningen henad Quirinal til, saaat Capitolium lige fra sydøst til Nordøst var omgivet af dem, saaledes som de faa overblevne Levninger endnu vise. Men efterhaanden optoges ogsaa Højderne af unyttige Pragtbygninger. Kejsernes Bolig, der i Førstningen kun optog en Deel af Palatium, udstraktes tilsidst heelt over dette, ja endog over Fladen sydøstenfor Forum og opad Exquiliæ; paa dette bredte Titus’s Badepalads sig ud over et vældigt Rum, og endvidere de store Haller for Udsalg