altsaa ligeledes Grundens Forhøjning hidrøre fra en meget fjern Tidsalder. Ogsaa paa den Deel af Forum, der ligger nærmest under Capitolium, har man i de senere Tider bortskaffet den bedækkende Jord indtil den oprindelige Grund, hvilken man fra den forbiførende Vej eller Gade seer dybt under sig. Efterhaanden, jo mere man nærmer sig Colosseum, aftager denne senere Forhøjning af Grunden, indtil man endelig ved Titus’s Æreport, der er taalelig vel vedligeholdt, atter finder sig paa den oprindelige Grund og endnu betræder den gamle Brolegning. Men denne Port maa derfor i Oldtiden have staaet øverst oppe paa en temmelig høj Bakke (Velia?), medens Skraaningen fra Forum af nu kun er ubetydelig. Hiinsides Æreporten senker Grunden sig stejlere ned til den dybe Dalslette, hvor Colosseum endnu hæver sine veldige Mure mod Himlen; og her ophører i ogsaa paa det nærmeste den tette, bymessige Bebyggelse til Siden, medens Jordsmonet fordetmeste, som ovenfor antydet, bestaar af Haver, Marker, Træplantninger o. s. v., hvilke dog somoftest ved hine høje, evindelige Havemure ere afstængte for den forbigaaende Vandrer, der kun en sjelden Gang faar see Glimt af den Herlighed, der ligger bagenfor.
Som bekjendt, har det nuværende Rom ogsaa hiinsides Tiberen nogle Kvarterer, der oprindelig ikke hørte dertil, men først i sildigere Tider indtoges inden Murene; den saakaldte Janiculushøjde med underliggende Dele (det egentlige Trastevere) under Aurelian, og Vaticanhøjden med Peterskirken og øvrige Bygninger i det 9de Aarhundrede. Indtil da vare de kun at betragte som Forstæder, skjønt Peterskirken, anlagt paa Vaticanhøjden allerede under eller strax efter Constantin den stores Tid, med Apostelen Peters Helligdom, tidligt gjorde denne Forstad til den for Christenheden interessanteste og ærværdigste Deel af den hele Stad. I denne gamle Peterskirkes Sted hæver sig her nu den vidtberømte Kæmpebygning, af hvilken enhver nærmere Beskrivelse her vilde være overflødig. Til den prægtige, af rige Halvkreds-Kolonnader omringede og med to mægtige vandspring samt en høj Obelisk prydede Plads, der danner dens Forgaard, fører fra Tiber-Broen en lang, snorlig Gade, og lige ved Broen, ved Gadens Begyndelse, rager det største af alle Kejser-Mausoleer, det hadrianske, højt i Vejret, allerede for mange Aarhundreder siden omdannet til en Fæstning, der efter en Engel af Bronce, der er befæstet paa dens højeste Punkt, kaldes Engelsborgen, ligesom ogsaa Broen selv, smukt
