nærmere eller længere borte fra Curien, at besøge den, enten selv eller ved Fuldmægtig, og ved slig Lejlighed sees dere aarlige Udtællinger, der paahvilede ham, at have veret berigtigede, som f. Ex. de saakaldte communia servitia til Curien selv og quatuor servitia minuta til visse Personer af pavens Omgivelser. Jeg har dog kun stødt paa et eneste saadant Hefte, kaldet „liber quietantiarum“ fra Pave Innocentius d. 6tes Tid, nu indbunden i Regesta Chartacea T. II.; her forekomme Qvitteringer fra Biskoperne i Vesteraas, Linköping, Reval, Oslo, Skara, Slesvig, Upsala, Syderøerne og Stavanger. Andre Qvitteringsbøger indeholde Qvitteringer for indsendte Collectionspenge o. a. d. I de sildigere Tider finder man enkelte til denne Kategori henhørende Sager indlemmede blandt de virkelige Regester eller Copibøger over udgangne Breve, f. Ex. hele Bind, numererede i Rekken af Regestbindene, men alene indeholdende Capitulationer med de Capitainer over Lejetropper, der toge Tjeneste hos Paven. Men nogen fuldstendig Rekke af alle disse Sager, der i sin Heelhed vilde vere saa interessante, kan man desverre ikke opstille. Hvad der forefindes, er kun en Ubetydelighed imod hvad der maa have gaaet tabt, og man fristes ogsaa her til at antage, at det meste kun er frelst og opbevaret ved et heldigt Tilfelde, men at det oprindeligen var bestemt til at tilintetgjøres.
Vi komme nu til Hoved-Afdelingen B., der for den, som beskjeftiger sig med Tidsrummet før Udgangen af det femtende Aarhundrede, uden Sammenligning bliver den vigtigste, endog saaledes at man ved Undersøgelser i det vaticanske Archiv for hiint Tidsrum i Almindelighed kun forstaar Eftergranskninger i Regestbøgerne.
Den Skik, at indføre de pavelige Skrivelser i Copibøger, forinden Originalerne afsendtes til sit Bestemmelsessted, lader til at have bestaaet fra meget langt tilbage i Tiden. Man har saaledes endnu en saadan Copibog for Gregor den 7des Breve, samt for nogle faa Paver eldre end Innocentius den 3die; de her indeholdte Breve ere alle udgivne i Harduins, Colets og andre Samlinger; ligesaa citeres Alexander d. 2dens og Paschalis d. 2dens Regester. Men de fleste ere tabte, og man behøver kun at betragte det ubetydelige Antal af de Breve, som fore-
