Lyon, ligesom ann. III. IV. IX. slutte med en egen Afdeling, kaldte literæ curiales eller de curia, det vil sige saadanne, som indeholde Instructioner for Legater, samt andre, der kunde siges at vare af mere diplomatisk Natur; saaledes f. Ex. alle de i Dipl. Norveg. I. 30–38 aftrykte Breve, der vedkomme Cardinal Viljams Sendelse til Norge og Kong Haakons Kroning.
Fra Johannes d. 22de af indtræder derimod i Regestbøgernes Omfang og Indretning en betydelig Forskjel, som upaatvivlelig staar i den nærmeste Forbindelse med den ovenomtalte Paabydelse af et Taxtreglement. Man finder nemlig nu ved Siden af Regestbøgerne paa Pergament ogsaa andre aldeles samtidige eller snarere ubetydeligt eldre, paa Papir; derhos er der af Pergamentsbøgerne selv tvende særskilte Rekker, den ene indeholdende secretæ eller ad legendum, den anden indeholdende communes eller simplices tilligemed de curia; og endelig ere i denne sidste Rekke Brevene ej indførte i Fleng, men ordnede i visse masser efter Indholdet, som f. Ex.: „De curia et literæ ad legatos“; „provisiones episcoporum et abbatum“, – provisiones ad canonicatus cum præbenda, – de beneficiis vacantibus – de beneficiis vacaturis &c. – de creandis tabellionibus – de absolutione in articulo mortis (confessionalia) – de indultis et privilegiis o. s. v. Man finder, at enhver Afdeling er samtidigt paabegyndt paa forskjellige Steder i Bogen, saaledes at der endog hist og her foran en ny Afdeling findes ubeskrevne Blade, nemlig hvor den foregaaende Afdeling ej er bleven saa vidtløftig, som man havde beregnet. Det er ikke usandsynligt, at hver Afdeling oprindeligt er bleven skrevet paa særskilte, ikke med hinanden forbundne Læg eller Qvaterner, der først ved Aarets Udgang, naar de vare ferdige, bleve bundne sammen i en fælles Aarscodex. Dette sees idetmindste tydeligt at have veret Tilfeldet med Papirsregesterne, der ligeledes paa samme Maade indeholde særskilte Afdelinger, ofte med en Mængde ubeskrevne Blade imellem, men hvor der udtrykkeligt findes paategnet paa hvert Læg, der sedvanligviis indeholder 24 til 30 Blade: Primus quaternus, Secundus quaternus, o. s. v., og hvor meget ofte den Registrator, der skrev Quaternen, ved dens Ende har tilføjet sit Navn. Papir-Regesterne have hidtil veret aldeles upaaagtede, ja tildeels endog ubekjendte, formodentlig især af den Grund, at man betragtede dem alene som etslags Kladebøger for Pergamentsregesterne og antog det som givet, at alt, hvad der stod i dem, stod bedre og fuldstændigere i
