stundom, hvor Massen var for stor, ikke engang har kunnet overkomme at afskrive en eller anden enkelt Rekke eller Aargang. Haandskriften i Pergamentsbøgerne viser sig ogsaa at vere fuldkommen samtidig med dem i Papirsbøgerne, saa at man aldeles ikke kan eller bør antage, at hine ere afskrevne i en sildigere Tid. Hvad man først og fremst synes at have afskrevet paa Pergament, er Secretæ; thi Samlingerne af disse synes at vere temmelig fuldstendige og Afskrivningen selv overhoved at vere foregaaet med større Omhu; derimod har man især ladet det skorte blandt Communes, i Provisions- og Dispensations-Afdelingerne. Undertiden skjelnede man dog ikke saa nøje mellem hvad man henregnede til Secretæ eller Communes; thi der findes Breve, afskrevne i dem begge.[1]
Det er saaledes saa langt fra, at Papirsbøgerne staa tilbage for de samtidige Pergamentsbøger i Paalidelighed og Interesse, at de tvertimod staa højt over dem, især i Fuldstendighed, og at man endog, hvis man havde alle Papirsbøgerne opbevarede, meget godt kunde undvere de samtidige paa Pergament. Papirsbøgerne ere nemlig, som sagt, beregnede paa at skulle indeholde alle eller de allerfleste expederede Sager, medens Pergamentsbøgerne kun indeholde et Udvalg eller en Deel, saa meget man har kunnet overkomme at afskrive. Hvorfor man nu fra Pave Johannes’s Tid lagde an paa at faa alle Breve indførte, idetmindste paa Papir, er ikke saa vanskeligt at forstaa, da nemlig deels, som man tydelig merker her og andetsteds, den Forestilling efterhaanden mere og mere gjorde sig gjeldende, at til en ordentlig Contoir- og Forretningsførelse udfordredes den størst mulige Fuldstendighed, saaledes ogsaa i Registraturen, i Almindelighed, deels og, som ovenfor antydet, de nye Textbestemmelser m. m. gjorde det til en Rettighed for Enhver, der havde modtaget et Brev, at faa dette indført: en Rettighed, som han da naturligviis og gjorde gjeldende. Og ligesaa let er det at forstaa, hvorledes netop fra Pave Johannes d. 22des Tider Massen af de Breve, der udferdigedes fra de pavelige Contoirer, blev saa stor, at man vanskeligt endog kunde rekke at faa dem indførte i Papirsbøgerne, endsige fra dem igjen i Pergamentsbøgerne. Paverne havde, kan man sige, i lengere Tid ført en skjult Krig mod Metropolitanernes Myndighed, som
- ↑ Saaledes f. Ex. Pave Johannes d. 22des Brev til Biskop Hallvard af Hamar angaaende Sigurd Hafthorssøn af 25de Juni 1334, der findes baade blandt Communes og Secretæ.
