hvorpaa Nonobstanterne fulgte som i Hovedbrevet. Det forstaar sig, at ogsaa her anden Person er ombyttet med tredie. I Regesterne finder man nu dette Følgebrev sedvanligviis kun som Anhang til Hovedbrevet, begyndende med In e. m., og udeladende alle fælles Stykker; imidlertid, besynderligt nok, støder man deg ogsaa hist og her paa slige Udnevnelser, hver alene Følgebrevet er indført og Hovedbrevet udeladt.
Alle staaende Formularer bleve enten ganske udeladte, det vil sige kun betegnede med de første Par Ord og et paafølgende etcetera usque ad … (her anførtes det sidste), eller antydede alene med Begyndelsesbogstaverne af hvert Ord, hvoraf de bestod; dette især, naar de vare korte. Her at ville anføre endog kun de vigtigere Formularer, vilde formedelst deres store Mængde lede til for megen Vidtløftighed. Thi Formularernes Antal var overordentligt eg steeg saaatsige aarligt, da man endog stræbede saavidt muligt at faa bragt enhver Ordvending, der hyppigere kunde komme til Anvendelse, ind under en staaende Form, eller for ethvert muligt Slags af Sager, der kunde forekomme, at indrette en eller flere Formularer, eller saavidt muligt at gjøre den frie Conception overflødig. Allerbedst sees dette af et stort Verk, en kolossal-Formularbog, som
… vacare noscatur ad præsens, nullusque &c. … disponere possit, pro eo &c. … nos volentes dicto N. N. huiusmodi meritorum obtentu gratiam facere specialem, discretioni vestræ per apostolica scripta mandamus, quatenus nos vel duo aut unus vestrum canonicatum (e. a. d.) prædictum cum plenitudine juris canonici ac omnibus juribus et pertinentiis suis eidem N. N. vel procuratori suo eius nomine auctoritate nostra conferre assignare curetis, inducentes eum vel dictum procuratorem suum eius nomine per vos vel alium seu alios in illius corporalem possessionem, et defendentes inductum, ac facientes eundem N. N. vel procuratorem prædictum pro eo in eadem ecclesia in Canonicum recipi et in fratrem (el. ad præbendam prædictam admitti) stallo sibi in choro et loco in capitulo ipsius ecclesiæ assignatis (dette bortfalder, hvor der ej er Tale em Canonicat), amotis quibuslibet detentoribus ab eodem (eadem), sibique facientes de ipsius fructibus, reditibus, proventibus, juribus et obuentionibus universis integre responderi, contradictores auctoritate nostra, appellatione postposita compescendo“. Herefter følger Nonobstanterne, som i Hovedbrevet. – Derpaa følger i begge Breve Dimissionsclausulen, hvis en saadan findes, omtrent saalydende: Volumus autem, quod postquam canonicatus prædicti (præb. prædictæ e. a. d.) possessionem pacificam fueris assecutus (i Følgebrevet: postquam idem N. N. canonicatus pradicti poss. pac. fuerit assecutus), præfatam ecclesiam (e. a. d.) quarta nos extunc vacare decernimus, omnino dimittere tenearis (i Følgebrevet: teneatur). Og endelig, istedetfor Hovedbrevets Nulli ergo &c. sletter Følgebrevet med det saakaldte Decret: Nos ergo extunc irritum decernimus et inane, si secus &c … attentari.
