gjøre en Sving op til Faderens Gaard Sem, beliggende ikke langt fra Indsjøen.
I 1825 foretog Munch med sin Fader og yngre Brødre en Sommertur til den gamle Ven Zacharias Møller paa Thorsø Herregaard i Smaalenene.
Udenfor Portstolperne havde Eieren placeret to meget store, runde Stene med Runeindskrifter, som Munch straks fik meget travlt med at tyde, og han løste ogsaa Opgaven.
Tidlig lagde han for Dagen en stor Nævenyttighed; saaledes var han meget flink til at skjære Figurer i Kork, binde ind Bøger o. s. v. Som ældre Mand maatte han altid hjælpe sine Døtre med at tegne Broderimønstre, Navne og lignende og han kunde da faa istand de yndigste Blomstermønstre, men Skjelmen stak ogsaa her frem. En Dame bad ham om at tegne et Mønster til et Shawl, hun vilde brodere. Munch var ogsaa villig hertil, og bragte hende en Dag en Tegning, som hun modtog med Henrykkelse. Mønstret saa fint og nydeligt ud og meget indviklet, men hvad skildrer hendes Overraskelse, da hun ved nærmere Eftersyn opdagede, at det bestod af smaa Griser, som bed hinanden i Halen, et Kunstverk i sit Slags, men just ikke egnet til at broderes.
