Side:P. A. Munchs Levnet og Breve i Familiekretsen.djvu/33

Denne siden er korrekturlest
19


«Naa, er der noget nyt idag?»

«Aa ja, Blom gik nedover Gata idag.»

Munch var oprindelig af Faderen bestemt til at blive Teolog, men dette Studium smagte ham ikke, hvorfor han bestemte sig for Jus.

Da han havde mange Brødre, som skulde frem, kunde hans Fader ikke fuldstændig understøtte ham i hans Studier i Kristiania; han maatte da tage paa med Informationer, hvilket han som flink Student fik i Mængdevis.

Han dimiterede saaledes til Artium mange unge Mennesker. Ved Siden af sine Retsstudier og Informationer fortsatte han sine Sprogstudier, dyrkede Musiken og skrev desforuden allerede over lærde Emner. I Kristiania bød Universitetets Skatte ham rig Anledning til at fortsætte sine Yndlingsstudier, og han var sig nu fuldkommen bevidst, at Historien i Almindelighed og Fædrelandets i Særdeleshed var hans Kald, og at Sprogstudiet var et nødvendigt Hjælpemiddel til hans videre Forskninger. I et Mindedigt siger Andreas Munch om sin Fætter:

Alt tidlig var han fuld af sit store Kald;
Jeg mindes grant
Alt som Dreng sagde han til mig:
Jeg vil blive
Vort Fædrelands Herodot —
Bliv saa du dets Tyrtæus.

l Studenteraarene deltes hans Tid mellem rent videnskabelige Studier og fortrolig Omgang