Ortodoksiens Form, at den har glemt dette. Eller synes han, at Treenighedslæren er barnslig, eller Blodmysteriet eller Nadveropfatningen efter det lutherske Ritual eller det evige Helvede? Nei, det er vel saa ubarnsligt, som det bedst kan være.
Saa ser det ud til, at Hr. Pastoren mener, at jeg har anført Pauli Ord om „at tage Fornuften fangen under Troens Lydighed“ for derved at forsvare Tankeløshed. Dette begriber jeg ikke. Jeg sagde, at Præsterne ofte misbrugte dette Pauli Ord derhen, at de vilde, man skulde dræbe Fornuften. Dette var alt, jeg sagde. Men naar Hr. Pastor Kristensen vil paastaa, at der „paa det religiøse Omraade er en Tænkning, hvor Gudsforholdet og Troen er det ledende Princip“, da vil jeg alvorlig protestere; thi jeg føler mig forvisset om, at Hr. Pastoren vil forklare Troen med sin Dogmatik, Barnelærdommen, det inden sit Kirkesamfund tillærte, altsaa at der er en Tænkning, der skal gaa ud fra det, som skulde bevises. Nei, er noget frit, saa maa Tænkningen være det; den maa ikke gaa ud fra paa Forhaand, at noget er ret, som i Virkeligheden er omtvistet; ingen Fordomme, ingen forudfattede Meninger burde hæmme den. Den burde kun være ledet i sine Undersøgelser af en brændende Tørst efter at finde Sandhed, ikke af nogen forud vedtagen Tro. Det er jo netop dette, vi lider saa forferdelig af, at man ikke kan diskuttere med Folk om Dogmerne, fordi de gaar ud fra, at de nu engang er rette. De gaar til sin Undersøgelse
