Side:Pastor Kristensens Kristusfornægtelse.djvu/28

nasius; men se da var alt Ondet skeet, og det nicænske; Kirkemødes Beslutning var fattet. Men Pastoren glemmer saa at tilføie Enden paa dette sørgelige Drama, at de ortodokse Kristne ikke vidste anden Maade at rydde sin forhadte Modstander af Veien end ved at give ham Gift, netop da han skulde holde sit triumferende Indtog i Konstantinopel. I det hele spiller Intriger, Dolke, Gift, Snigmord og Slagsmaal en væsentlig Rolle paa de Kirkemøder, hvor disse Dogmer blev fastslaaede, der nu skal gjælde for os som en Salighedssag. Det er et af Kirkehistoriens sørgeligste Blade dette. Hvorledes tør jeg nu paastaa, at Arius forsvarede Levningerne af den oprindelige Kristendom? Jo simpelthen ved det nye Testamentes og Kirkehistoriens Vidnesbyrd. Jeg vil paastaa, at det nye Testamentes Evangelium intet lærer om Jesu Guddom; jeg viste det udførligt i mit omtvistede Foredrag. Jeg vil her bare kortelig gjentage, hvad jeg der sagde, at naar Jesus var et hjælpeløst Spædbarn afhængig af en jordisk Kvinde for sin Næring, naar han maatte gaa paa Almuskole og „vokste i Visdom hos Gud og Mennesker“ naar han kunde fristes og lide og dø, saa passer ikke dette paa den evige, almægtige, allestedsnærværende, ubegrænsede Gud; men det passer godt paa et Menneske. De græske Hedninger fortalte om deres Gud Zeus, at han havde Elskovseventyr med jordiske Kvinder og avlede Børn med dem, og skabte saaledes en Række Halvguder; men vi Kristne skulde dog have saa megen