Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/100

Denne siden er korrekturlest
96

delig bekjendte Tanke; at alle Mennesker paa Jordkloden, forsaavidt Philosophen tænker sig dem som særskilte, modtage Tanker og Følelser af skjulte Mennesker under Jordkloden, hvilken philosophiske Tanke kan læses paa Latinsk baade i Bibelen og alle classiske Autorer med adskillige Udtryk, saasom disse: ut spiritus vel dii hominibus suggerant cogitationes ac sensus.“

25de November.

Holten[1] fortalte blandt andet, at han, skjøndt kun 37 Aar gammel, fra han begyndte som Søecadet, har været i 22 forskjellige Stillinger og Virkekredse. „Man kunde“, sagde han, „heraf fristes til at antage mig for en Vagabond, men jeg har ved denne Omvexling faaet megen Arbeidsfærdighed og Routine“ – men vel ogsaa, kunde man lægge til, en superficiel Anskuelse af alt, der i hans nuværende Situation som en svag Statholders Factotum neppe er til Gavn for vort forknyttede Land. Forøvrigt kan jeg ikke undlade at bære megen Agtelse for ham.

29de November.

Borch prædikede, og da Avisen anmeldte vor høivelbaarne Overhyrde som Prædikant i Byens Kirke, fandt jeg, at det var en Slags Embedspligt ikke at lade Leiligheden til at høre ham gaa ubenyttet hen. Kirken var hverken tom eller fuld; paa Gulvet var Stolene nogenlunde besatte, men i Pulpiturstolene var der fast Ingen. Man har indført der, at lade Tavlen gaae om før Prædikenen, da Organisten imidlertid præluderer til Prædikestolverset. De første Ord af dette: „O Gud, giv os Taalmodighed“ kunde vi behøvet strax i Begyndelsen at istemme, thi det var en lang, kjed-

  1. Carl Henr. v. Holten, Secretair ved Statholderskabet, i 1814 norsk Statssecretair, hvorpaa han forlod Landet og tilsidst døde som entlediget dansk Hofembedsmand.