give ham Ret. Saaledes gav han en Distinction paa at finde og opdage, som, lad være, han beraabte sig paa Lessings Autoritet, sikkert intet duer. „Man opdager, hvad man har søgt, finder, hvad man ikke har tænkt paa.“
13de December.
Jeg solgte idag til Agent Nielsen 600 Rigsorter à 4 Rd. og 4⅓ Specier à 6 Rd. 2 Mk. 16 Sk., i Alt 2666 Rd. 64 Sk., hvoraf jeg da strax betalte min Gjeld til min Svoger, og henlagde Resten blandt mine egne Penge. Under nærværende Omstændigheder troer jeg at have handlet klogeligen. Hvad hjalp det mig at gjemme paa en død Capital, der maaskee om kort Tid ved Regjeringsbud vilde blive mig affordret for Fjerdedelen eller mindre i de samme usle Bancosedler, og som Borgerpligt og Samvittighed ikke tillod mig at lægge Dølgsmaal paa? Af en saa svag og forknyttet Administration kan man vente alt, og saa vist det er, at alt bor opofres for Fædrelandets Redning, saa lidet kan det være Pligt at kaste sin sande Formue hen i et bundløst Svælg og selv at forarmes, uden at nogen hjælpes, end sige beriges derved. – Breve fra London melde, at man har grundet Haab om Handelshuset Wolff & Dorwilles fuldkomne Reetablissement, saa at enhver faaer sit, og endda et betydeligt Overskud bliver igjen.
15de December.
I meget skarp Kulde vandrede jeg i Formiddag over Isen til Opslo Allunværk, hvor den aarlige Skole-Examen holdtes paa Mad. Colletts Fødselsdag. Jeg forefandt Bispen, Bispinden, Mad. Collett, Overkrigscommissair Collett med Frue og flere af deres Familie og Venner. Vi spiste Frokost og saa begyndte da Examen. Bispen erklærede sig meget tilfreds, og det være langt fra mig at underkjende hans Dom. De Børn, som bleve examinerede, viiste i det Hele ret gode Kundskaber, men saa maa man ogsaa tilstaae, at en Lærer,
