om nogen af dens Medlemmer (lad være, at de ei læse Dagbogen) maa heller intet siges, der kan krænke Vedkommende; og saaledes maa da den kjære Moer Koren gaae som paa Gløder, stundom tilbageholde Følelser, der naturligen frembyde sig, og igjen fremtvinge andre, som man ikke saa lige indseer Grunden til. En Reisedagbog som Schmidts og min, hvor man har svævet blandt lutter fremmede Mennesker, der ikke have eet Berøringspunct med dens Læsere, og kun en Dagbog som nærværende, der aldrig in extenso skal læses af noget Menneske i min Omgangscirkel, da den indeholder frie Bedømmelser over dem alle, en saadan er en Undtagelse, og kan i denne Verden, hvor det evig gjælder:
„Sandhed vil man saa gjerne sige,
men det kan man just ei saa lige“,
opnaae sin fulde Bestemmelse.
17de December.
Rosenkrantz har afkastet Stiftamtmandskabets Byrder af sine svage Skuldre, og den stærkere og raskere Thygeson er bleven hans Eftermand. At Stiftet vil vinde ved dette Bytte, derom er ingen Tvivl. Hvorvidt det vil være til Gavn for vor Bye, at dens forfængelige Daarer faae nok en riig og luxuriøs Familie at kappes med, og altsaa ny Fristelse til at efterligne Frøen, der for at ligne Oxen pustede sig op indtil den sprak, det vil Tiden lære. Man spaaer imidlertid, at den rigere og endnu mere pragtfulde Frue Thygeson vil tage Luven fra Baronessen, og at denne vil ophøre at angive Tonen; og paa Sædelighedens Vegne maa vi lykønske os dermed.
18de December.
Neumann vilde vide, at en ny, velgjørende Finantsoperation er i Værk, og at Begyndelsen (curiøst nok!) skulde gjøres med at ompræge vore gamle Kobberskillinger til 24 Skillinger. Skulde hiin Operation maaskee være den, Schmidt
