den nærværende Fremgangsmaade røber ligesaa megen Fasthed, Klogskab som god Villie. Men ak! Krigen er snart paa Danmarks Grændser, og hvo kan forudsee, hvortil Russernes Fremgang vil lede, hvis Danmark fremdeles bliver det franske System tro?
31te Januar.
Paa Embedsvegne gjennemlæste jeg en biographisk Lovtale over Prinds Christian August, indsendt fra Danmark efter den af Selskabet for Norges Vel udsatte Priisopgave. Det forekom mig at være noget daarligt Kram, der paa ingen Maade kunde qvalificere sig til Præmie, men heller ikke simpelt hen trykt i Selskabets Skrifter fandt jeg, at den vilde gjøre enten det eller Prindsen Ære. Denne Dom nedskrev jeg (vistnok i høfligere Udtryk) og sendte den til Wulfsberg, som anden Censor. Han underskrev den vel, men indstillede dog til min nøiere Betænkning, om den ikke, naar nogle Vangrene bleve bortskaarne, dog kunde decreteres til Trykken, hvilket han af flere Aarsager intet skulde have imod. Disse flere Aarsager fatter jeg ikke. Kjender han maaskee Autor og ønsker ikke hans Arbeide saa reent forkastet? eller er det af Agtelse for Prinds Christians Minde han ønsker, at der dog maa findes noget om ham i Selskabets Skrifter? I sidste Tilfælde synes mig, at intet er bedre end noget slet, og da Sagen dog nu begynder at gaae i Forglemmelse, er det nok saa godt at lade den fremdeles hvile, som at det skulde siges: „Henved tre Aar gik hen, inden man kunde tilveiebringe en Lovtale om denne forgudede Fyrste, og omsider nøiedes man med et Fuskerværk fra Danmark.“ – Jeg sendte Platen det Hele og overlod Decisionen til ham.
3die Februar.
Første Markedsdag og dens Historie er uforanderlig fra det ene Aar til det andet. Tidlig om Morgenen sætter jeg
