Text skulde være Pauli Ord til Thimotheus: „Giv Agt paa dig selv og paa Lærdommen“ o. s. v – jeg forestilte mig, hvad jeg herved vilde lægge mine unge Embedsbrødre paa Hjerte, og blev ret meget flau, da Hr. Steen med en blød, barnlig Stemme fortalte, at den befalede Text just var disse Pauli Ord. Rut det kunde han da ikke gjøre for, at Bispen havde givet ham en Text, som passede langt bedre i en Ordinators Mund, naar han kun virkelig havde vakt de Følelser, som Ordene, det være nu en Ældre eller Yngre, der sige dem, indbyde til. Men det gjorde han ikke. Det var ret gode og sunde Ting, han sagde, men det Hele var af det, hvorom den engelske Digter siger: „We may not blame indeed, but we may sleep“, og min Tilbøielighed hertil udtrykte sig vel en halv Snees Gange ved en ufrivillig Gaben.
20de Marts.
Med Bruns Pjece om Vexelobligationer tog det en bedrøvelig Ende. Den stod idag averteret for 4 Skilling, og Alting synes godt og vel, men saa kom Lehmann og lod mig vide, at Politimesteren forbød dens Salg, da den var anonym. Dette havde jeg rigtignok forud anet, da den Exception, som sandt Sted med de halvofficielle Apologier, som ere udkomne i Kjøbenhavn, vel neppe kunne gjælde, hvor der skrives mod Forordningen, men da Forlæggeren ikke gjorde Indvending, var jeg naturligviis ikke den, der vilde eller burde indgive ham Betænkeligheder.
21de Marts.
Da Borch prædikede, saa nyttede jeg mit Otium til at gaa i Byens Kirke, hvor Hr. Gottvaldt lod sig høre af Bispen. Først oplæstes Evangeliet og faa en befalet Text, hvorover man vel maatte spørge: cui bono? Skulde Dagens Evangelium være saa fattigt paa Æmne, at Bispen maatte tye til Propheten Ezechiel for at skaffe Hr. G. noget at tale
