Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/151

Denne siden er korrekturlest
147

er kommen til det Yderste. Bliver han den franske Alliance troe, have Russerne kun et Skridt over Grændsen til Holsten og derfra til Jylland. Englænderne kunne forurolige Danmarks Kyster, og gjøre det umuligt for Kongen at concentrere sin Magt; de Svenske kunne falde ind i Norge. Al denne Ulykke synes saa stor, at der vel ikke kan være nogen Tvivl om, hvilket Partie maa tages. Og naar saa maaskee til Sommeren de Franske atter seire, saa ere de i Holsteen og Jylland; ja sandelig er vor Konges Situation yderst betænkelig! Et af to Onder synes uundgaaeligt, og det gjælder da at vælge det Mindste. At under saadanne Omstændigheder vort Pengevæsen, trods Forordningen, ei kan for bedres, lader sig begribe.

24de Marts.

Det er dog Fjas med de Fruentimmer, der som vor kjære Moer Koren gjøre Læsen og Skriven saaledes til deres Hovedsag, at de ikke have Smag for anden Virksomhed. Bestandig Syslen i Kjøkken og Spisekammer eller i Bibliothek og Skriverstue ere begge slemme hos en Kone – men eet af to, dog heller det første end det sidste.

25de Marts.

Collegialtidenden leverede næsten blot Cancellieresolutioner paa Forespørgsler i Anledning af Pengevæsenets Forandring. Man seer, at Cancelliet anseer den af Brun omhandlede Sag om Vexelobligationer fuldkommen afgjort, og saaledes afgjort, som han, der ventelig er den mod Slutningen omtalte Olding, som er graanet i Statens Tjeneste, fandt ei at kunne bestaae med Ret og Billighed. Dog giver Cancelliet 10 af de 13 Spørgende den Trøst, at de kunne lade Sagen afgjøre ved Lands Lov og Ret, hvis de ei ere fornøiede med dets videtur. Det er en fornøielig Udsigt for Procuratorerne til en frugtbar Proceshøst.