døde, Folkene ei skulde gives Sørgedragt, men derimod en passende Douceur i Penge, dog med den udtrykkelige Betingelse, at de ei skulde anlægge Sorg, saaes hele Gudens Tjenestepiger dybt sørgende, undtagen Pigerne i det Huus, hvor Dødsfaldet var skeet. – Den anden Synderlighed er, at der fast i hele Bergens Bye ikke findes et Pigekammer med Kakkelovn, hvorfra dog ogsaa min Moders Huus er en Undtagelse. De arme Mennesker faae ingen anden Varme om Vinteren, end de fyre ret dygtig paa Skorstenen, og vende snart For-, snart Bagdeel til Ilden, for at blive nogenlunde gjennemvarmede. Til Natteleie have de gjerne et lidet Aflukke under Trappen; endog en fattig Frøken, der havde været nødsaget til at tage Condition, maatte nøies med dette Sovekammer. – Talen faldt ogsaa paa min physiske Opdragelse. De fleste af mine Venner vide, at denne blev noget forsømt, og at Leeg med Bønderdrenge, de eneste af min Alder i den Egn, ikke var mig tilladt, hvorved mit Legeme aldrig fik Haardførhed, Styrke eller Smidighed. Min Moder og Swindt vare ikke ganske enige i at erkjende Skaden af denne min stille Opdragelse. Hun troede, at mit Legeme vel kunde udholdt Strabads, ja var blevet sundere og raskere derved, men at min Moralitet i dette Selskab vilde været udsat for den største Fare. Swindt derimod stod i den Formening, at det hermed havde ingen Nød, men at min Natur var saa svag, at den ingen Hærdelse kunde modtage, men haardfør Opdragelse vilde brudt den. Jeg for min Deel troer, at de begge havde Ret i deres første Mening og Uret i den sidste.
18de April.
Min Moder sover hver Dag Middagssøvn, jeg for det meste ogsaa, og til at inddysse mig i Slummer bruger jeg anden Deel af Tullins Skrifter, som er et særdeles ypperligt Opiat. Det er aldeles ikke sandt, hvad nogle Vittighedsjægere
