og vogter mig i øvrigt for enhver Udladelse, hvorfor jeg, om den og læstes af min værste Fiende, kunde drages til Ansvar for Domstolene, thi hvad der er skrevet, kan man aldrig med fuldkommen Vished vide, ei vil falde i Uvedkommendes Hænder; om det end gjemtes under tredobbelte Laase. Saavidt Indledning.
Efter Breve fra Kjøbenhavn trykkes meget der med stor Hemmelighed. Man gjætter paa en Krigserklæring, som det dog af flere Grunde ikke kan være, Paalæg af en Sølvskat eller en Anordning om Bancosedlernes Reduction. Den mellemste Gisning er, efter Secretaire Rougtveds Fortælling, den sandsynligste. Han vilde vide, at hvert sjette Lod Sølv skal leveres til Regjeringen, om uden al Erstatning eller mod en ringe Betaling, veed man endnu ikke. At denne Forordning, om den udkommer, af mange vil blive illuderet, derved er neppe nogen Tvivl.
2den August.
Jeg tilbragte Formiddagen hos Wulfsberg i den langvarige Ordbogs-Commission.[1] Hvad jeg forefandt der ved min Ankomst, var lidet glædeligt. Wulfsberg dicterede og Døderlein afskrev en Proclamation under Titel: Brev fra en Svensk Rigsdagsmand i Ørebroe til en Norsk Patriot, der efter Sigende udbredes i Landet, og indeholder ikke mindre end Opfordring til Norge at løsrive sig fra det danske Scepter og forene sig med Sverrig under yderst smig-
- ↑ Selsk. f. N. Vel havde allerede 1810 nedsat en Commission til Udarbeidelse af en „orthographisk Ordbog“; Arbeidet skal have været temmelig vidt fremskredet, men intet deraf kom for Lyset. M. Birkeland, Selskabet for Norges Vel 1809–1829, S. 65.
