Kammerherren syg af Gigt. Forhandlingerne om Bondevennerne vare ubetydelige. Bordconversationen var tom og trist; der taltes ikke et skjemtsomt Ord, der proponeredes ikke en Skaal, end mindre istemtes Sang. Efter Bordet besaae vi først nogle Landskaber, alle af Ankers Eiendomme, hvormed Voigt i denne Tid decorerer Væggene i et af Stadsværelserne; siden vare vi ude ved en meget kunstig Tærskemaskine, som for 2 Aar siden har kostet 20,000 Rd. Hvad den Mand har for uvurderlige Eiendomme, og hvor han, som Wulfsberg sagde, behøver mange Bygninger for at faae Rum i Verden! Ak, maaskee om kort Tid nøies han med en saare liden Bolig!
8de October.
Posten bragte den Efterretning at den kjæreste af mine Confirmander i 19 Embedsaar, den saare elskværdige Hans Emanuel Wexels er død efter 4 Ugers Sygdom. Dig, mit Hjertes Yndling! gjaldt da den sørgende Anelse, jeg for 8 Aar siden tolkede i Schouboes Institut, da du stod der blandt de fremvoxende Ynglinge, blomstrende og haabefuld? Agtværdig ved Kundskaben men fremfor alt ved dit rene Hjerte og dine blide Sæder, yndet af Enhver, som kjendte dig, elsket af en Pige, hvis Tab i denne forvendte Tidsalder vanskelig vil kunne oprettes, døde du i Overgangen fra Ynglings- til Manddomsaarene, og med døer vel ogsaa snart dit Minde og dit Navn. Og nu en Contrast! To Timer efterat jeg havde modtaget dette Dødsbudskab, var jeg i Møllergaden for at berette Jomfru Schumann, som nu er saa svag, at hun ikke kan komme i Kirken. Hun er 85 Aar gammel, har henlevet denne lange Tid i Fattigdom og mangehaande Modgang, maatte i en lang Række af Aar pleie en ældgammel Fader og en blind Søster, og lever nu næsten blot ved Kammerherre Rosenkrantz’s Godhed! Wexels døde i sit 25de Aar, og hun kan endnu i sit 85de ikke see Enden paa sin møisomme Vandring.
