Landsbye med Udflyttergaarde end en norsk Samling af særskilte Gaarde. Det er ellers et skjønt Land, heel interessant at gjennemreise. Folkene roses mindre, men de, jeg traf paa min Vei, vare overmaade honette. – Førend jeg fortsatte min Reise aflagde Jersin[1] og jeg et Besøg hos Hannestad,[2] hvor vi beværtedes med Madera, som jeg ret forbausedes ved at finde hos en Landsbyecapellan, da Slotspræsten paa Aggershuus neppe i et Aar har eiet en Flaske. Begge Præsterne, især Capellanen, ere interessante i Omgang, forstandige og oplyste; desmere ubehageligt var det mig at erfare, hvor fremmede de vare i den nyere Litteratur, og at endog Tidsalderens store Tendents til Mystik var dem ubekjendt. Bergens Stift er overalt, ligesom dets Hovedstad, yderst uvidenskabeligt. Man maa beklage det, hvergang en Mand af Aand og Talenter ansættes her, thi man tør næsten vædde paa, at han gaar tilbage. Her skal være Boghandlere, men de staae neppe ved Siden af Christianias Hartmann eller Diurendahl. Nei bevare mig Gud fra nogensinde her at faae stadigt Opholdssted! Tanken om at lindre en elsket Moders Kummer kan skjænke mig Glæde her, men naar hun er borte, er Stedet mig i physisk, moralsk, politisk og litterair Henseende (mindst dog i første) utaaleligt.
10de April.
Jeg havde frygtet at finde min Moder langt svagere end jeg virkelig fandt hende. Hun synes endnu at kunne leve nogen Tid, og som tillidsfuld Gud hengiven Christen tænker hun ogsaa dette med Resignation, hvor tomt og øde Livet maa vorde hende paa det ensomme, smertefulde Leie. –
