vanligt Ordbogens Revision, ved hvilken der forefaldt høirøstede Debatter, som aldrig finder Sted, naar Høiærværdigheden er tilstede. Samme Virkning som hans Nærværelse har hos os, har, efter Platous Sigende, Prindsens i Directionsmøderne.
2den November.
Præsten Irgens, som nu er paa sin Hjemreise, gjorde mig Visit. Kongen havde viist sig udmærket naadig mod ham og ikke alene trods Biskop Bruns Forbøn for sin Søn givet ham Korskirkens Kald, men ogsaa, uden ringeste Anledning, skjænket ham 600 Rd. Reisepenge, og desuden, paa hans Anbefaling, gjort en Forligelsescommissair i Bergen til Dannebrogsmand. Ogsaa Dronningen og Prinds Christian kunde han ikke noksom rose. Brun havde aldeles ikke været paa Cancelliets Indstillingsliste, blot Irgens, Provst Munch og Sigvardt. Irgens yttrede og Formodning om, at jeg ikke længe bliver her, og beraabte sig paa Cancellieherrers Udsagn, som bestyrkede den. Det skulde dog virkelig være heel synderligt, om dette Cancellie, som jeg kjender saa lidet til, skulde have tiltænkt mig en Bispestol. Det synes ikke at stemme med Tidsalderens Aand, i hvilken jeg aldrig ret kan orientere mig – og dog! jeg har jo alt engang været paa Forslagslistenl![1]
3die November.
Fra Administrationen for Byens Sogneselskab modtog jeg officiel Underretning om, at jeg er valgt til Medlem af Selskabets Skolecommission tilligemed Dr. Garmann, Overlærer Flor, Borch og Feyring. Jeg kunde fristes til at frasige mig denne Ære, naar ikke dette Skridt var Mistydning underkastet, og kunde udlægges paa en Maade, der er aldeles
- ↑ Det var i 1811, at Pavels var en af de til Christianssands Bispestol Indstillede. Fr. Schmidts Dagbøger, S. 136.
